Hvorfor har DdL valgt at forlade AC?
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har meldt os ud i traditionel forstand. DdL har hverken kritiseret AC eller været utilfredse med at være i AC. Efter IDA’s beslutning om at melde sig ud af AC med virkning fra 1. januar 2009 og dermed forlade vores fællesrepræsentation IFAC (Ingeniørernes og landinspektørernes Fællesrepræsentation i Akademikernes Centralorganisation) er DdL blevet bragt i en situation, hvor vi var tvunget til at tage stilling til, om vi ville forblive i AC, eller finde en anden løsning. Det skyldes blandt andet, at der i AC’s vedtægter foreningsretligt ikke var taget højde for den opståede situation. Her fastslås det, at en organisation eller fællesrepræsentation ikke kan blive optaget i AC, medmindre den har mindst samme størrelse som den på optagelsestidspunktet mindste gruppering i AC. Det krav, som hverken IDA eller AC har været opmærksomme på tidligere, kan DdL ikke leve op til, men omvendt kunne vi formentlig heller ikke ekskluderes på grund af uklare vedtægter. Derfor analyserede bestyrelsen de mulige scenarier: 1) at vi blev i AC som selvstændigt medlem. 2) at vi gik ind i en anden fællesrepræsentation under AC. 3) at vi meldte os ud af AC. I den proces stod det hurtigt klart, at vi med IDA’s udmeldelse ikke kunne opnå rimelige vilkår. Uanset hvilket af de to første scenarier vi valgte at forblive i AC under, kunne vi ikke få garantier for, at vores embedsmænd, som jo i sagens natur er IDA-ansatte, kunne få adgang til alle væsentlige informationer. Og det var i princippet det, der afgjorde sagen. Vi kunne som bestyrelse ikke leve med, at vores embedsmænds integritet bliver beklikket.
Hvorfor indgik vi ikke i et samarbejde med en anden fællesrepræsentation?
Igen er svaret, at eftersom AC ikke kunne garantere den fulde indsigt i de papirer og de interne forhandlinger, der foregår, fordi vores embedsmænd er en del af IDA’s administration, kunne vi ikke se nogen holdbar fremtid i AC. Det er faktisk det allertungeste argument for, at vi valgte at melde os ud. AC beklikker vores selvstændighed og integritet som organisation, og det kan vi under ingen omstændigheder acceptere.
Hvorfor er medlemmerne ikke blevet hørt inden beslutningen?
Bestyrelsen har i flere omgange fortalt om sine overvejelser i forhold til fortsat medlemskab af AC, senest på generalforsamlingen i Horsens i september. Allerede 23. juni lagde formanden et brev på hjemmesiden, hvor der blev redegjort for den opståede situation, og hvor de mulige scenarier blev lagt frem. Situationen var også et emne på generalforsamlingen, og her sluttede behandlingen med et indlæg fra salen, som slog fast, at man havde tillid til bestyrelsens analyser og vurderinger og derfor fandt, at bestyrelsen måtte træffe de nødvendige beslutninger om forbliven eller ej. Dette synspunkt blev bifaldet af forsamlingen.
Hvilke konsekvenser får udmeldelsen for det lokale samarbejde på arbejdspladserne og for de tværgående akademikerklubber?
Væsentligt i vore overvejelser har været vore medlemmers forhold på arbejdspladsen. Og her er den udbredte holdning blandt andre AC-organisationer, at det vil være ’business as usual’ forstået på den måde, at det hidtidige tætte og gode samarbejde mellem faggrupperne på arbejdspladserne ikke vil blive påvirket af den opståede situation.
Er jeg som offentligt ansat stadig omfattet af overenskomst ’08 efter 1. januar?
Alle landinspektører ansat i det offentlige vil være omfattet af overenskomsten, indtil der er forhandlet en ny på plads. Du vil som landinspektør derfor være omfattet af overenskomsten frem til minimum april 2011.
Hvilke konsekvenser får det for mig som medlem?
IDA er store nok til at varetage vores interesser, så for det enkelte medlem vil det ikke få nogen betydning i dagligdagen. Der vil blive udformet et politisk charter mellem IDA og DdL, som indeholder de fornødne garantier for, at IDA fremover vil servicere DdL’s medlemmer mindst lige så godt eller bedre på de områder, som AC hidtil har gjort. Der, hvor AC-medlemskabet har haft en betydning, er i overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte, men de forhandlinger samarbejder vi fremover med IDA om. Vi vil selvfølgelig fortsat have politisk indflydelse på hvilke krav, der skal formuleres. Det er altså alene teknikken i forhandlingerne, dvs. at det er IDA, der forhandler på vegne af os, der vil blive anderledes.