Udskriv siden

 
Forsikringstilbud til studerende

 

Hvis du er studerende og medlem af Den danske Landinspektørforening kan RUNA tilbyde dig en særdeles fordelagtig studieforsikring, der er tilpasset dit behov som studerende. Grundlaget for RUNAs studieforsikring er to gode grundprodukter, nemlig Indboforsikring og Ulykkesforsikring.

Pris og selvrisiko
Prisen er beregnet ud fra RUNAs normale priser, men som studerende får du 50 % rabat på Indboforsikringen og 25 % på Ulykkesforsikringen. Herudover skal du kun betale halvt selvrisikobeløb, hvis du kommer ud for en skade.

Indboforsikringen dækker dine personlige ejendele, herunder cykler og bøger ved f.eks. brand, tyveri og vandskade. Du er også ansvarsforsikret ved eventuelle skader på andre personer eller deres ting, og din personlige bagage er dækket under rejser. Herudover er forsikringen udvidet på en række områder, blandt andet med Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring.

Ulykkesforsikringen har en invaliditetssum på 1 mio. kr. og en dødsfaldssum på 50.000 kr. Erstatning ydes fra en méngrad på 5 %, og der ydes dobbelt erstatning ved méngrader på 30 % eller derover.

Indboforsikringen omfatter også din ægtefælle/samlever og dine børn, men vær opmærksom på, at de ikke er omfattet af ulykkesforsikringen. Din familie kan naturligvis også ulykkesforsikres mod en merpris.

Rabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring
Hvis du har en studieforsikring hos RUNA, får du 25 % studierabat på bilforsikring med halvt selvrisikobeløb. Det lave selvrisikobeløb gælder for både ansvars- og kaskoskader, og uanset om du har haft egen bil tidligere eller er ny bilist. Du kan også få studierabat på Motorcykel- og knallertforsikring.

Få mere at vide om RUNAs studieforsikring og øvrige forsikringer på www.runa.dk, hvor du også kan læse om forsikringsvilkårene. Du kan også kontakte RUNA på telefon 33 32 22 00.

Production2012-02-01_1930_rev5082FE1