Udskriv siden

Samtykkeerklæring

Hvorfor skal jeg give samtykke?
I henhold til lovgivningen om personfølsomme data, skal du og din ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn over 18 år give samtykke til, at IDA Forsikring får adgang til oplysninger om dine/jeres og din/jeres husstands forsikringsforhold, som er og vil blive registreret i Tryg.

Hvad nu hvis jeg ikke ønsker at give samtykke?
Hvis vi ikke modtager samtykke fra dig/jer, vil IDA Forsikring ikke være i stand til at foretage kundeadministration, herunder oprette og ændre forsikringer, ligesom IDA Forsikring ikke vil kunne rådgive om forsikringerne og markedsføre forsikringsordningen. Det vil sige, at du/I ikke kan blive/forblive forsikret gennem IDA Forsikring.

Jeg har tidligere sendt en samtykkeerklæring til jer.
Vi er blevet gjort opmærksom på af myndighederne, at den erklæring, du/I tidligere har skrevet under på, ikke er uddybende nok og derfor skal vi bede dig/jer om at underskrive en ny samtykkeerklæring.

Hvad skal oplysningerne bruges til?
Oplysningerne skal bruges af IDA Forsikring til kundeinformation, rådgivning og markedsføring.

Bliver jeg nu ”spammet” med en masse markedsføring?
Nej, al markedsføring finder sted på foranledning af IDA Forsikring. Det betyder bl.a. at Tryg ikke vil foretage selvstændig markedsføring.

Hvem får adgang til mine personlige oplysninger?
Det er kun IDA Forsikring og Tryg Forsikring, der får adgang til dine/jeres personlige oplysninger.

Bliver mine personlige oplysninger videregivet til tredjemand?
Nej, dine/jeres personlige oplysninger videregives ikke til tredjemand.

Hvor tit skal jeg udfylde en samtykkeerklæring?
Du/I skal kun udfylde en samtykkeerklæring én gang, da samtykkeerklæringen gælder lige så længe du/I har jeres forsikringer i IDA Forsikring.

Kan jeg tilbagekalde mit samtykke?
Ja, du/I kan til enhver tid tilbagekalde dit/jeres samtykke. Det vil dog betyde, at du/I ikke længere vil have mulighed for at være forsikret gennem IDA Forsikring.

Får jeg en bekræftelse på mit samtykke?
Ja, du/I vil modtage et bekræftelsesbrev fra IDA Forsikring om, at du/I har afgivet samtykke.

I brevet står der, IDA Forsikring, Ingeniørenes forsikringsgruppe, Forsikringsagentvirksomhed. Hvem er det?
Vores fulde navn er IDA Forsikring, Ingeniørenes forsikringsgruppe, Forsikringsagentvirksomhed. I det daglige kalder vi os IDA Forsikring.


Mere om samtykke
> Download erklæring
 
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1