Er du en af de uheldige der har haft stormskade, kan du her se, hvad du skal gøre:
• Det er vigtigt, at begrænse skaden så meget som muligt. Er der blæst tagsten af taget, skal dette afdækkes. Hvis der pga. en stormskade trænger vand ind i bygningen, er det en god idé at opstille affugtere.
• Det er vigtigt at huske på, at du måske selv kommer til at afholde udgifterne til udtørring og reparationer m.v., hvis skaden ikke er dækket på din forsikring. Kontakt derfor Tryg på telefon 70 33 25 25 så hurtigt som muligt og anmeld skaden. Det er en god idé, at have dit policenummer parat, når du ringer.
• Din forsikring dækker rimelige udgifter til redning, bevaring og oprydning, hvis skaden er dækket. Det kan f.eks. være udgifter til at få affugtet.
• Tag eventuelt billeder af skaden og gem beskadigede genstande. Disse kan bruges, når taksator skal vurdere skaderne.
• Husk altid at lufte godt ud i din bolig, hvis der har været en vandskade.
Hvem kan hjælpe med akut skadebegrænsning?
Der findes en række skadeservicefirmaer, som kan hjælpe med at afdække taget, affugtning efter vandskader m.v., heriblandt:
• Skadeservicegruppen SSG, tlf 70 21 51 31
• Polygon, tlf 70 11 00 44
• Thorø Industri og Skadeservice, tlf 98 42 32 98
Hvornår dækker forsikringen ved stormskade?
Familie- og villaforsikringen dækker ved "storm". Ved storm forstås vindstyrke/vindstød på mindst 17, 2 meter pr. sekund.
I tilfælde af storm dækkes som udgangspunkt skader på bygninger samt på haveanlæg og indendørs løsøre, hvis disse skader er en direkte følge af en stormskade på bygningen.