Udviklingen i samfundet kræver forandringstilpasning og dermed evnen til at kunne styre og lede denne proces. Projektledelse kræver en anderledes tilgang til opgaveløsning og kalder på andre ledelsesmæssige kompetencer – end de kendte fra driftsorganiseringen.
Effektiv projektledelse bygger på tanken om målstyring: Det er nødvendigt at vide, hvor man skal hen, før det kan planlægges, hvordan man kommer derhen!
Faget guider dig i teori og praksis gennem alle faser af projektprocessen, så du efterfølgende på effektiv måde kan indgå i projektarbejdet eller måske påtage dig projektlederrollen.
Indhold
- Projektetablering og -mandat
- Projektorganisation
- Rapportering, opfølgning og kvalitetssikring
- Projektledelse
Udbytte
- Du får en helhedsforståelse for de særkender, der karakteriserer projektarbejdsformen.
- Du får de grundlæggende metoder og værktøjer, der skal til for at lykkes med dit projekt.
- Du får indblik i anerkendt praksis inden for projektledelse, herunder definitionerne på de mest anvendte begreber.
- Viden og erfaring til at kunne bruge de mest centrale projektledelsesværktøjer.
- En nuanceret forståelse af, hvordan du kan bruge og tilpasse værktøjerne i forhold til det aktuelle projekt.
- Inspiration og kompetence til at starte dit næste projekt.
Undervisningsforløb
I undervisningen bliver der lagt vægt på samspillet mellem teori og praksis. Du skal regne med 2-3 timers forberedelse pr. gang. Du må være indstillet på at bringe dine egne og medkursisters problemstillinger i fokus.
Forløbet gennemføres med undervisning og tilhørende eksamen over max. 8,6 uger. Undervisningen består af en blanding af teoretiske oplæg og øvelser og vil i høj grad være deltagerinvolverende. Undervisningen kombineres med selvstudiedage.
Eksamen
Forløbet afsluttes med mundtlig eksamen. For at få mest mulig viden forankret, skal der udarbejdes et projekt på 15-20 A4-sider. Rapporten danner basis for eksamination.
Eksamen giver 10 ECTS-point.