Arrangement

3D-print – crash course for begyndere

Er du nysgerrig på 3D print og 3D printere – og perspektiverne i det? Så kom til IDA Fremtidsteknologis 3D print – Crash Course for begyndere.

Aalborg

Onsdag d. 11. marts 2015

Kl. 16:00 - 18:30

Fra 100 kr.

 

Beskrivelse

3D-printere udvikler sig med lynets hast og er nu blevet nemmere og billigere end nogen sinde før. Prisen for en hobby printer ligger nu på under 5000 kr og de kreative muligheder er enorme.

 

På det professionelle plan bruges 3D printere nu f.eks. hurtige prototyper og produktion af små produktserier. 3D printeren kommer til at forandre verdenen radikalt inden for produktion, design og rettigheder.

 

IDA Fremtidsteknologi har indledt samarbejde med 3D Printhuset og inviterer derfor til et 3D print –crash course, hvor du kan få besvaret alle dine spørgsmål om 3D print og printere.

 

Fokus for dette kursus ligger på Semi-Professionelle 3D printere (FDM Teknologi) og  som led i kurset får du en IDA USB stick med 3D behandlingsprogram, samt de 3D modeller kurset behandler. På den måde kan du følge med på din egen bærbar - lege med filen og få noget med hjem. Ligeledes, er der før kurset blevet fabrikeret test-emner, som alle kan studere løbende.

 

Kurset deles op i to dele. En del med teori, muligheder og 3D print set oppefra. Derefter kommer du at gå mere i dybden med FDM printteknologien, klargøring til print samt start af print, således at alle bliver rustede til selv at gå i gang med 3D print efter kurset.

 

1. 3D print intro

- Historien om 3D print teknologien

- Muligheder og hvad 3D printerne kommer til at bidrage med i fremtiden

- De forskellige 3D print teknologier

- FDM Teknologien

 

2. 3D Printer intro

- klargøring af print - slicer parametre og forståelse af disse

- Materialer - hvilke evner og muligheder der ligger i disse

- Maskinen startes - hvilke forholdsregler skal der tages.

 

Der serveres sandwich og drikkevarer i pausen.

 

Kurset afholdes også i Aarhus (arr.nr.) 313002og København (arr.nr.  313549).

---

 

IDA Fremtidsteknologi er et netværk der beskæftiger sig tværgående med alle teknologier og dets muligheder og konsekvenser. IDA Fremtidsteknologi kigger fremad og prioriterer teknologier, som ikke nødvendigvis er på markedet endnu, men som med høj sandsynlighed kan komme det indenfor de næste 2 - 10 år. Det er gratis at være med og alle er velkomne. Send en mail til csn@ida.dk - så melder vi dig ind. Som medlem modtager du netværkets nyhedsbrev med spændende arrangementer, debatfora og meget mere. Du kan til hver en tid framelde dig igen.

 

Praktisk Info

Hvor

Ingeniørhuset i Aalborg

Vestre Havnepromenade 9. 3 sal

9000 Aalborg


Hvornår

Onsdag d. 11. marts 2015

Kl. 16:00 - 18:30


Pris

Medlem af arrangør

100 kr.

Ledig

100 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Studiemedlem

100 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

300 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

300 kr.

Tilmeldingsfrist

05. marts 2015 - kl. 15:00


Antal pladser

30


Ledige pladser

3


Arrangementsnr.

313548


Arrangør

IDA Fremtidsteknologi


Medarrangører

IDA Nord