Arrangement

Bachs Juleoratorium med Københavns Kantatekor i Holmens kirke

J.S. Bachs Juleoratorium er blevet en fast ingrediens i mange koncertgængeres juleforberedelse. Københavns Kantatekor, der har været en af bærerne af den danske juleoratorie tradition igennem 25 år, opfører igen i år Bachs storværk i Holmens kirke.

København K

Onsdag d. 19. december 2018

Kl. 19:30 - 21:00

Fra 95 kr.

 

Beskrivelse

UPDATE: pga. den store interesse hæver vi her den 7. dec til 150 billetter så alle kan komme med :-)

Bachs juleoratorium, ofte blot kaldt Juleoratoriet (tysk: Weihnachtsoratorium, BWV 248) er et af de mest berømte og spillede sakrale værker af den tyske komponist Johann Sebastian Bach samt det mest kendte juleoratorium. Det blev komponeret til juledagene 1734-1735, mens Bach var kantor i Thomaskirken i Leipzig.

I virkeligheden er værket ikke et enkeltstående oratorium, men en cyklus af seks kantater for juletiden (Beretningen om Jesu fødsel og dagene og begivenhederne op til og efter), nemlig de dengang tre julefestdage (25., 26. og 27. december, fødselshistorien jf. Lukasevangeliet 2,1-20), nytårsdag (omskæringen og navngivningen, jf. Lukasevangeliet 2,21), søndag efter nytår og Helligtrekongersdag (6. januar, jf. Matthæusevangeliet 2,1-12).

I nutiden fremføres værket oftest i sin helhed eller i to eller tre dele. I år synger koret udvalgte kantater (I, II, IV og V), således at koncerten ca. varer 1½ time.

Københavns Kantatekor bliver dirigeret af Torben H.S. Svendsen, og de medvirkende solister er Nina Bols Lundgren (sopran), Hetna Bruun (alt), Bo Kristian Jensen (tenor) og Lucas Bruun de Neergaard (bas).

Københavns Kantatekor er et af Københavns mest ambitiøse og absolut mest koncertaktive kor. De afholder årligt mellem 15 og 20 velbesøgte koncerter med bl.a. de bedste oratorieværker. Koret høster jævnligt anmelderroser, og især de store og krævende værker, såsom alle seks kantater i Bachs Juleoratorium i 2015 samt Mendelssohn Elias i Helligaandskirken i oktober 2015, har fanget både publikums og anmeldernes interesse.
Københavns Kantatekor består af ca. 65 sangere, og koncerterne opføres med professionelle musikere og solister.

Der vil blive lagt en IDA deltagerliste ved indgangen, hvor man bliver afkrydset. Alle billetkontrollører får en liste, så I skulle komme ind somom I har en billlet i hånden.
Kom i god tid da der vil være stor tilstrømning og et pres for at komme til at sidde godt.

I henhold til dataforordningen, skal jeg oplyse, at arrangør får en liste med jeres navne og antal billetter, som alene bliver brugt til afkrydsning. Hvis I ikke ønsker at stå på denne checkliste, skal I hurtigst muligt kontakte undertegnede for afmelding.

Arrangør: Henrik Nielsen /IDA Kulturforum 40 50 41 54 (KUN for IDA medlemmer)
Tilmeldingen er bindende efter 5. december

 

Praktisk Info

Hvor

Holmens Kirke

Holmens Kanal 21

1060 København K


Hvornår

Onsdag d. 19. december 2018

Kl. 19:30 - 21:00


Pris

Medlem af arrangør

95 kr.

Ledig

95 kr.

Medlem

95 kr.

Seniormedlem

95 kr.

Studiemedlem

95 kr.

Tilmeldingsfrist

12. december 2018 - kl. 12:00


Antal pladser

150


Ledige pladser

6


Tilvalg

Ledsager

95 kr.

Arrangementsnr.

329476


Arrangør

KulturForum, IDA København