Arrangement

Besøg et moderne økologisk gourmetgrøntsagslandbrug

Hvordan drives et moderne landbrug med egen vindmølle hvor høj kvalitet og økologi går op i en helhed

Svendborg

Tirsdag d. 02. juni 2015

Kl. 18:00 - 20:00

Fra 0 kr.

 

Beskrivelse

Hvor kommer den gode mad fra? Kom og hør om dyrkning af gode økologiske råvarer.

Du har sikkert set kokken Claus Holm anbefale de gode råvarer, når han arbejder i TV2's køkken, og du har måske set de økologiske løg eller kartofler i Coop-butikkerne.

Gården her er karakteristisk med Danmarks største halmlade til opbevaring og lagring af grøntsager. Gården drives af ægteparret Marie Ejlersen og Peter Bay Knudsen. De har drevet økologisk kartoffeldyrkning og forædling gennem 25 år. Hver uge året rundt drager der 1 ½ lastvognstræk afsted med økologiske kartofler, løg og andre grøntsager.

Det vigtigste for gården er at kunne levere produkter af allerhøjeste kvalitet. Det fordrer i første omgang  forædling af gode sorter. For at få kvalitet og økonomi i dyrkningen kræves en optimeret dyrkning og jordbehandling. Den overvejende del af traktorerne er GPS-styrede for at kunne rense for ukrudt mekanisk.  Kål og løgplanter står med en kendt position inden for ± 0,8 cm. Gården har egen vindmølle til at forsyne to store lagerhuse samt eget pakkeri. Teknik og automation har taget sit indtog også i landbruget og går hånd i hånd for en optimeret og tidssvarende produktion.

Vi afslutter arrangementet med en sandwich og drikkelse på skovtursmaner i strandkanten med udsigt over øerne på vest-Tåsinge. Hvis du ønsker stol til skovturen, skal du selv medbringe.

 

Praktisk Info

Hvor

Skiftekær

Søren Lolksvej 2

5700 Svendborg

Pladsen foran halmladen, Vestlige ende


Hvornår

Tirsdag d. 02. juni 2015

Kl. 18:00 - 20:00


Pris

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Ledig

25 kr.

Medlem

25 kr.

Seniormedlem

25 kr.

Studiemedlem

25 kr.

Ingeniør, ej medl. IDA

2.025 kr.

Tilmeldingsfrist

31. maj 2015 - kl. 23:59


Antal pladser

30


Ledige pladser

9


Tilvalg

Ledsager

25 kr.

Arrangementsnr.

312765


Arrangør

Sydfyns Afdeling, IDA Fyn