Arrangement

Besøg på Davids Samlingen!

Davids Samling, Nordens største kunstmuseum med islamisk kunst, blev grundlagt af højesteretssagfører C.L.David.

Lørdag d. 01. november 2014

Kl. 11:00 - 14:15

Fra 150 kr.

 

Beskrivelse

Museet blev stiftet i 1945, da C.L.David i sit testamente skænkede sin samling, sit hus i Kronprinsessegade og størstedelen af sin formue til den selvstændige institution 'C.L. Davids Fond og Samling'.

Museet, der åbnedes i 1948, og som stadig udbygges, rummer Nordens største samling af islamisk kunst og kunsthåndværk fra ca. 700 til ca. 1800-årene, men også europæisk kunst og kunsthåndværk fra 1600 og 1700-tallet er rigt repræsenteret, ligesom samlingen rummer malerier af bl.a.  Jens Juel, C.W. Eckersberg og Christen Køpke.

Det var i øvrigt højesteretssagfører C.L.David, som testamenterede ’Marienborg’ til den danske stat som sommerbolig for de danske statsministre.

Vi vil få en guided omvisning i grupper på maksimalt 15, så der er rig mulighed for såvel at høre som at se samt til at stille spørgsmål. Omvisningen vil vare ca. 1 time.

Der skal gøres opmærksom på, at halstørklæder, løse jakker, pelskantede bluser o.l. af sikkerhedsmæssige grunde skal efterlades i garderoben, hvor genstande kan låses inde i bokse, der kræver et 10 krone-stykke, som tilbageleveres ved genåbning af garderobeboks!

Efter omvisningen vil vi gå de ca. 1.5 km til Toldbod Bodega, Esplanaden 4, 1263, hvor vi spiser ’MARYS frokost for håndværkere, advokater og andet godtfolk’ (drikkevarer for egen regning).

Det tilrådes at anvende offentlig transport i forbindelse med arrangementet, da parkering i området kan være endog meget vanskelig.

 

 

 

 

Praktisk Info

Hvor

Indgangen til Davids Samlingen, Kronprinsessegade 30, 1306 København.


Hvornår

Lørdag d. 01. november 2014

Kl. 11:00 - 14:15


Pris

Ledig

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilmeldingsfrist

19. oktober 2014 - kl. 23:59


Antal pladser

30


Ledige pladser

3


Tilvalg

Ledsager

160 kr.

Arrangementsnr.

310651


Arrangør

Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland