Arrangement

Besøg på Davids Samlingen

København K

Lørdag d. 01. december 2012

Kl. 11:00 - 14:00

Fra 0 kr.

 

Beskrivelse

Davids Samling, Nordens største kunstmuseum med islamisk kunst, blev grundlagt af højesteretssagfører C.L.David.

Museet blev stiftet i 1945, da C.L. David i sit testamente skænkede sin samling, sit hus i Kronprinsessegade og størstedelen af sin formue til den selvstændige institution C.L. Davids Fond og Samling.

Museet, der åbnedes i 1948, og som stadig udbygges, rummer Nordens største samling af islamisk kunst og kunsthåndværk fra ca. 700 til ca. 1800-årene, men også europæisk kunst og kunsthåndværk fra 1600 og 1700-tallet er rigt repræsenteret, ligesom samlingen rummer malerier af bl.a.  Jens Juel, C.W. Eckersberg og Christen Køpke.

Det var højesteretssagfører C.L. David, som testamenterede ’Marienborg’ til den danske stat som sommerbolig for de danske statsministre.

 

Vi vil få en guided omvisning i grupper på maksimalt 15, så der er rig mulighed for såvel at høre som at se. Omvisningen vil vare ca. 1 time.

Der skal gøres opmærksom på, at halstørklæder, løse jakker, pelskantede bluser ol. af sikkerhedsmæssige grunde skal efterlades i garderoben, som kræver et 10 krone-stykke, som tilbageleveres ved genåbning af garderobeboks!

 

Efter omvisningen vil vi gå de ca. 1.5 km til Toldbod Bodega, Esplanaden, hvor vi spiser "MARYS frokost for håndværkere, advokater og andet godtfolk" (drikkevarer for egen regning).

 

Arrangementet forventes afsluttet kl. ca. 14.

 

Prisen for arrangementet er 120 kr. for alle.

 

Det tilrådes at anvende offentlig transport i forbindelse med arrangementet, da parkering i området kan være endog meget vanskelig.

 

Yderligere information ved henvendelse til evtheill@evtheill.dk

 

Praktisk Info

Hvor

Davids Samling

Kronprinsessegade 30

1306 København K


Hvornår

Lørdag d. 01. december 2012

Kl. 11:00 - 14:00


Pris

Arrangør

0 kr.

Arbejdsledig, medlem

120 kr.

Medlem

120 kr.

Seniormedlem

120 kr.

Studiemedlem

120 kr.

Ledsager til medlem

120 kr.

Tilmeldingsfrist

15. november 2012 - kl. 00:00


Antal pladser

30


Ledige pladser

30


Arrangementsnr.

995247


Arrangør

Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland