Arrangement

Boligfinansiering for viderekommende

Hvis du har læst den senere tids avisartikler om realkreditlån er du måske kun blevet forvirret på et højere niveau? Lars Baadsgaard: "Jeg tror godt jeg kan love, at du efter dette foredrag vil være klogere på realkreditbelåning end din nabo!"

Aalborg Øst

Tirsdag d. 04. marts 2014

Kl. 16:45 - 19:00

Fra 100 kr.

 

Beskrivelse

IDA Nord Kompetenceforum har engageret Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet til at guide os igennem følgende program:

  • Hvordan finansieres ejerboligen og hvad er rente, afdrag, bidrag, bidragstillæg, kursskæring og andre gebyrer?
  • Hvorfor stiger bidraget til realkreditinstitutterne og kan man gøre noget ved det?
  • Hvilke finansielle mekanismer er der i de forskellige lånetyper?
  • Hvordan finder du frem til den for dig rigtige realkreditlånetype?
  • Hvordan kan du selv bruge de såkaldte periodeomkostninger, når du skal vælge realkreditlån?
  • Nykredits to-lagsbelåning er på retræte - hvorfor og hvad betyder det for kunderne?
  • Realkredit Danmark siger at lønsomheden skal op - kommer du som forbruger til at betale?
  • Hvorfor stiger omkostninger & gebyrer - når boligejernes restancer falder?

Lars Baadsgaard projektleder hos magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge:
Lars er uddannet merkonom og HD i finansiering, han har en lang karriere i revisions- og banksektoren bag sig og har desuden været selvstændig rådgiver og underviser i privatøkonomi og investering. Lars er testansvarlig for test af finansielle produkter i forbrugermagasinet Forbrugerrådet Tænk Penge.

Forbrugerrådet Tænk er en medlemsorganisation for forbrugere. Vores nye slogan er ”Vi tænker, før du handler” og det betyder for dig som forbruger, at vi i Forbrugerrådet Tænk stiller skarpt på det, som vi er bedst til: at tænke alle de tanker, der kan hjælpe forbrugerne med at træffe et velovervejet valg, når de handler. Vi udgiver to forbrugermagasiner: Forbrugerrådet Tænk og Forbrugerrådet Tænk Penge og dækker således en meget stor del af alle de fysiske produkter og finansielle produkter, som du møder i dagligdagen.

Vores ambition er, at mange flere danskere skal få øjnene op for, at det lønner sig at melde sig ind i Forbrugerrådet Tænk. På denne måde opnår vi og du flere muskler og engagement til i endnu højere grad at påvirke myndigheder og virksomheder og bekæmpe identitetstyveri, farlig kemi i hverdagen, fusk i deklarationer og meget andet af det, der har indflydelse på vores trivsel og hverdag. Et at Forbrugerrådet Tænk Penge´s helt store mål er, via undersøgelser, guide´s og test at skabe gennemskuelighed i finanssektoren og hjælpe dig til at træffe det for den enkelte bedste finansielle valg.

IDA er vært ved sandwich, kaffe/the/vand samt frugt.

Oversigtskort over AAU, Fibigerstræde 16 finder du vedhæftet nederst på denne side.

Tilbud til medlemmer af IDA (deltagere i foredraget): Magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge i alt 3 numre for en samlet pris på 49 kroner. Eller magasinet Forbrugerrådet Tænk, magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge, web-adgang til alle test m.v. og adgang til telefonrådgivning i ½ år for en samlet pris af 298 kroner.

 

Praktisk Info

Hvor

AAU

Fibigerstræde 16 Lokale 1.208

9220 Aalborg Øst


Hvornår

Tirsdag d. 04. marts 2014

Kl. 16:45 - 19:00


Pris

Ledig

100 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Studiemedlem

100 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

150 kr.

Tilmeldingsfrist

02. marts 2014 - kl. 00:00


Antal pladser

110


Ledige pladser

44


Tilvalg

Ledsager

100 kr.

Arrangementsnr.

309453


Arrangør

Kompetenceforum, IDA Nord