Arrangement

Eftervidereuddannelse – en mulighed for kompetenceløft

Hvilken lederuddannelse er den rette for mig? - udbuddet er stort. IDA Lederforum Midt arrangerer derfor dette informationsmøde, hvor fire af de største ledelsesuddannelser for ingeniører giver et detaljeret indblik og svarer på dine spørgsmål.

Aarhus

Mandag d. 20. oktober 2014

Kl. 17:00 - 21:30

Fra 0 kr.

 

Beskrivelse

Denne aften vil der være fokus være på lederuddannelse. Du vil få fire oplæg afholdt af repræsentanter fra hver af de udvalgte uddannelser: HD, EBA og MBA og MMT. Der vil være fokus på uddannelsen indhold, tilrettelæggelse og ikke mindst hvad er afkastet for dig. Du vil få muligheden for at forstå forskellene mellem de forskellige retninger og få svar på dine personlige spørgsmål. Der bliver også tid til at deltagerne kan snakke personligt med de fremmødte uddannelsessteder. Dette er en unik mulighed for at få al information samlet et sted.

Her følger en kort introduktion til de fire oplæg:

HD, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, Søren Erik Nielsen, studielektor og studieleder for HD

Ønsker man et videns- og kompetenceløft inden for det erhvervsøkonomiske område ligger muligheden først for i form af diplomuddannelsen HD. Med udgangspunkt i en antagelse om, at mange i erhvervslivet både har mod og lyst til et kompetenceløft, vil indlægget kort præsentere HD-studiets struktur, form og indhold, og så vil der blive mulighed for at høre om de adgangs- og optagelsesbetingelser, som aktuelt er gældende.

MBA, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, John Parm Ulhøj, professor og studieleder for MBA

Master of Business Administration: Hvad adskiller originalen fra hybriden? Hvorfor bruge tid på efteruddannelse? Hvad mener ledere i dansk erhvervsliv om vigtigheden af de eksisterende tilbud inden for efteruddannelse? Hvad kendetegner en ægte MBA-uddannelse? Hvad er idégrundlaget, formålet, den fagligt bærende konstruktion og forløbet i MBA uddannelsen på AU? Det er eksempler på spørgsmål, der vil blive besvaret af lederen af studiet, professor John P. Ulhøi, der siden slutningen af 1980erne har beskæftiget sig med forskning og undervisning inden for organisations- og ledelsesteori.

Engineering Business Administration (EBA), VIA University College, Inge Vejs Edosa chefkonsulent og Ole Hansen-Skovmoes, lektor.

Selv de dygtigste ledere kan blive bedre. Hvad enten du sidder i toppen af en organisation eller varetager ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med projekter og udviklingsopgaver, så giver en EBA dig de nødvendige kompetencer til at lede en virksomhed, projekter og mennesker i en hastigt foranderlig verden. Uddannelsen har netop fået godkendt en uddannelsesretning i innovation og produktudvikling, som styrker din evne til at gennemføre forretningsmæssig innovation fra idé til produktudvikling og udvikling af nye forretningsmodeller. EBA er en diplomuddannelse, hvilket betyder, at der udover et højt teoretisk niveau er eksplicit fokus på at omsætte teorier og metoder til din ledelsespraksis. På infomødet vil vi præsentere EBA uddannelsen både med og uden uddannelsesretning og du har mulighed for at stille spørgsmål til en af de gennemgående undervisere på uddannelsen.

MMT Aalborg Universitet, Poul Kyvsgaard Hansen, Associate professor, Ph.D.

Efteruddannelse skal ses som en del af en organisations strategiske udvikling. MMT Aalborg Universitet arbejder med en vision om at MBA-studerende skal bidrage til den strategiske udvikling af egen organisation gennem deres studier. Projekter med anvendelse af tillærte teorier udgør 50% af studiet, og det er et krav at de studerende i forløbet sætter sig i spidsen for større forandringsprojekter i egen organisation. Udgiften til studiet bør derfor ses som en investering og tilbagebetalingstiden er oftest et spørgsmål om måneder.

 

Praktisk Info

Hvor

Navitas

Inge Lehmanns Gade 10

8000 Aarhus

Auditoriet lokale nr. 01.078


Hvornår

Mandag d. 20. oktober 2014

Kl. 17:00 - 21:30


Pris

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

IDA Engineering Club

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

100 kr.

Ingeniør, ej medl. IDA

2.100 kr.

Tilmeldingsfrist

15. oktober 2014 - kl. 23:59


Antal pladser

200


Ledige pladser

138


Arrangementsnr.

311423


Arrangør

IDA Lederforum Midt/Vest


Medarrangører

Herning Afdeling, IDA Vestjylland

IDA Østjylland

Aarhus Afdeling, IDA Østjylland