Arrangement

Energirenovering af parcelhus til "Hus i Hus"

Hus i Hus: Hvordan virker det at bo i et Glashus? Kom og hør fordele og ulemper med et 160m2 stort drivhus på hele husets sydside. Opført som en del af energirenoveringen af et parcelhus fra 1952.

Parcelhus - hus i Hus, Birkerød

Tirsdag d. 27. august 2019

Kl. 16:00 - 18:00

Gratis

 

Beskrivelse

Dagens program:

  • Intro til byggeriet
  • Ventilation
  • Temperatur (vinter/sommer)
  • Lyd (akustik)
  • Luftfugtighed (kondens)
  • Varmebesparelse
  • Brændekomfur
  • Samlet CO2 regnskab
  • Opsamling af regnvand

Arrangementet afvikles som åbent hus mellem kl. 16.00 - 18.00. Fra kl. 16.15 til 17.15 fortælles om ideen til byggeriet.

Indledning:

Efter flere år med bolig i København trak oplandet. Vi faldt for en ældre bolig i Birkerød, med en dejlig beliggenhed og direkte adgang til Dumpedalen. Stor have med æbletræer og tulipaner.

Vi overtog et solidt rødstenshus fra 50’erne og med kun en ejer gennem de foregående 54 år. Udover en tilbygning med 3 ekstra børneværelser, stod meget i original stand. Huset var som et tidstypisk rødstensparcelhus, med på Rudersdals kommunes foreløbige liste over bevaringsværdige huse.

Huset var på 92 m2, kælder 82 m2, samt en tilbygning på 40 m2. Det første år vi boede i huset, arbejdede vi på en plan for hvordan boligen skulle tage form. Mange aspekter skulle vendes og der blev udvekslet mange ideer med vores arkitekt og energi konsulent.

Status for Hus i Hus:

Projektet er nu fuldført og vi glæder os dagligt over resultatet. Mange gæster har udtrykt deres begejstring, for såvel design, som funktionalitet. Set ud fra et samfundshensyn kunne denne form for renovering med fordel anvendes i andre projekter. Renoveringen har forberedt indeklimaet markant og drivhuset forøger livskvaliteten mærkbart.

Det føles som at flytte 1500 km sydpå, hvilket jo ikke er noget dårligt udgangspunkt, der spares på varmeregningen og en del af husholdningens grøntsagsforbrug kan høstes året rundt. Mere glæde af de lyse timer og følelsen af at være tættere på naturen. I den dårlige sommer i 2017, med kun få rigtige sommerdage, havde vi i drivhuset over 100 dage med 25 grader.

I mange tilfælde vil et drivhus kunne bidrage med nyt liv i ældre huse og være et godt alternativ til nedrivning og efterfølgende nybyggeri. 40% af den samlede energi vi bruger i Danmark, bruges i byggebranchen. Renovering af et ældre hus, plus et nyt drivhus giver et mindre CO2 aftryk, end bygning af et nyt parcelhus, en gavnlig løsning for miljøet.

Læse mere om selve projektet i den vedhæftede fil.


 

Praktisk Info

Hvor

Parcelhus - hus i Hus

Søndervangen 66

3400 Birkerød


Hvornår

Tirsdag d. 27. august 2019

Kl. 16:00 - 18:00


Pris

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 26. august 2019

Kl. 23:59


Antal pladser

40


Ledige pladser

18

Arrangementsnr.

333069