Arrangement

Familiedag på Kystcentret i Thyborøn

Vi mødes ved Kystcentret kl. 10. Dagen vil byde på en rundvisning i mindre grupper, et fantastisk krybdyrsshow, fælles frokost og en havnetur med guide. Billetten er gyldig i 7 dage

Thyborøn

Søndag d. 19. april 2015

Kl. 10:00 - 15:00

Fra 75 kr.

 

Beskrivelse

Entré, rundvisning og let frokost:

5000 M2 OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN, BÅDE INDENDØRS OG UDENDØRS...
Kystcentret er vestkystens største oplevelsescenter med masser af aktiviteter for hele familien.

Her, hvor Vesterhavet møder Limfjorden, venter dig et ”hav” af oplevelser. Vores store udstilling giver dig mulighed for at lære om kysten på en sjov og levende måde. Vi har blandet sand, vand og moderne multi-media til en spændende cocktail af leg, læring og oplevelser. Kystcentret Thyborøn er en attraktion, hvor du kommer tæt på havet og dets enorme kræfter.
F.eks. kan du bygge diger, lave bølger og synke ned i kviksand. Du kan blive klogere på revlehuller og badesikkerhed eller prøve at være skipper på en fjernstyret trawler. Der er, så absolut, tale om et center, der tiltrækker såvel nysgerrige børn som legesyge voksne. Overalt bliver sanserne vakt. Man trykker, rører, lugter og lytter sig frem til viden og indsigt i kystens natur og kultur.

2.000 M2 INDENDØRS UDSTILLING, HVOR MAN KAN OPLEVE:
- Krybdyr Zoo
- Udstilling om Fregatten Alexander Newskij´s forlis
- Original mandskabsbunker med den spændende fortælling om ”Skildpaddespionen”
- Fjernstyrede skibe
- Maritim sansesti
- Digebyg
- Kreativt værksted
- Biograf
- Thyborøns bedste udsigt til hav og fjord 
- Kæmpe sæbebobler 

3.000 M2 KÆMPE KYSTLEGEPLADS, HVOR MAN KAN:
- Opleve Danmarks eneste revlehulssimulator
- Blive klogere på badesikkerhed og de 5 baderåd
- Prøve kræfter med kviksand (nyhed sommeren 2015)
- Bage snobrød over bål
- Besøge den omvendte kutter
- Lege med vand i labyrinten
- Bygge sandskulpturer
- Hilse på sumpskildpadder
- Klappe vores dværggeder, kaniner og marsvin
- Sejle med skibe

Krybdyrsshow:
Vi viser dyrene fra vores skoletjeneste, eks. kvælerslanger, fugleedderkopper, skorpioner mv. og fortæller om deres levevis.
Der bliver mulighed for at holde dyrene og tage et billede efter showet. Tør DU holde en kvælerslange eller en fugleedderkop?

Fælles frokost: Efter krybdyrsshowet byder IDA Holstebro på en let frokost bestående af sandwich og en øl/vand.

Havnetur:
Vi går en tur rundt på Thyborøn Havn og I får en fortælling om havnen, der netop har rundet de 100 år.
Havnen blev, i sin tid, bygget som nødhavn og har siden udviklet sig til én af Danmarks førende fiskerihavne.

 

Praktisk Info

Hvor

Kystcentret Thyborøn

Kystcentervej 3

7680 Thyborøn


Hvornår

Søndag d. 19. april 2015

Kl. 10:00 - 15:00


Pris

Ledig

75 kr.

Medlem

75 kr.

Seniormedlem

75 kr.

Studiemedlem

75 kr.

Tilmeldingsfrist

07. april 2015 - kl. 12:00


Antal pladser

100


Ledige pladser

77


Tilvalg

Børn (3-17 år)

65 kr.

Ledsager

108 kr.

Arrangementsnr.

313984


Arrangør

Holstebro Afdeling, IDA Vestjylland