Arrangement

FN´s 17 verdensmål for Bæredygtig udvikling - fortalt af Mogens Lykketoft

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget enstemmigt på FN’s generalforsamling for tre år siden. Det er mål, der kræver at verden i fællesskab gennemfører en dramatisk ændring i livsstil.

Aalborg

Lørdag d. 08. september 2018

Kl. 11:00 - 12:15

Gratis

 

Beskrivelse

Under årtusindemålene 2000-2015 halverede vi antallet af mennesker, der lever for lidt under 2 dollars om dagen.

Med verdensmålene har sat os for inden 2030 at udrydde den ekstreme fattigdom. Men vi har samtidig erkendt, at det vi kun kan sikre dette foreneligt med en bæredygtig fremtid for vore børn og børnebørn, hvis vi kan bevæge os væk fra den nuværende, grådige, miljø- og klimaødelæggende form for økonomisk vækst.

Vi må holde op med at bruge fossile brændsler og forlade os på vedvarende energi og andre energiformer, der ikke udleder CO2. For vi skal stoppe den globale opvarmning, inden hundredvis af millioner af mennesker fordrives fra deres hjem på grund af ørkenspredning, stigende vandstand i havene og mangel på ferskvand, fordi de største gletsjere er smeltet definitivt væk. Vi er simpelt hen nødt nødt til at producere og forbruge meget mere klima- og miljørigtig og genanvende de knappe ressourcer.

Vi kan ikke udrydde fattigdommen og dsikre bæredygtighed ved at vækste videre som vi plejer. Vi er nødt til at have langt stærkere fokus på en fair fordeling af mulighederne – dvs meget mere fokus på ligestilling mellem køn og på mindre ulighed inden for landene og mellem landene.

Sidst i oplægget kommer Mogens ind på hvordan vi havde held til omsider at ’demokratisere’ processen med valget af FN’s vigtigste person- generalsekretæren, som er FN’s ’statsminister i som regel 10 år ad gangen. Hidtil var personen til denne post altid blevet fundet i et lukket kredsløb af de største magter- USA, Rusland, Kina - og resten af de 193 medlemsstater havde kun én person at vælge.

Det danske formandskab fik held til at gennemføre en høring af alle 13 kandidater hver to timer i den samlede generalforsamling og endda også en kandidatdebat på internationalt TV. Det betød at de store magter blev stillet over for, at en bred medlemskreds havde udset en af kandidaterne som den stærkeste og mest uafhængige – Portugals tidligere statsminister og FN’s tidligere højkommissær for flygtninge Antonio Guterres.

Mogens Lykketoft var formand for FN´s generalforsamling i 2015, hvor de 17 verdensmål blev ensstemigt vedtaget - så om nogen har Mogens "insider" vider om processen bag tilblivelsen af disse markante verdensmål.

Efter arrangementet er IDA Nord vært ved et glas koldt skummende økologisk fadøl fra Thy samt økologisk sodavand, til dem der hellere vil have dette.

 

Praktisk Info

Hvor

CREATE

Rendsburggade 14, 3.463

9000 Aalborg


Hvornår

Lørdag d. 08. september 2018

Kl. 11:00 - 12:15


Pris

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

08. september 2018 - kl. 10:55


Antal pladser

250


Ledige pladser

61


Tilvalg

Ledsager

0 kr.

Arrangementsnr.

327711


Arrangør

IDA Nord