Arrangement

Ideon skovbutik og bageri i Hammer Bakker

Kom og nyd en aften i skovens dybe stille ro, når vi besøger Ideon Skovcafe - hvor vi skal spise en økologisk buffet, synge lidt og høre om Hammer Bakker, Ideon og meget mere

Vestbjerg

Tirsdag d. 28. oktober 2014

Kl. 18:30 - 21:30

Fra 100 kr.

 

Beskrivelse

Kom og nyd en aften i skovens dybe stille ro.

I Hammer Bakker ligger Ideon, et helt specielt lille land- og skovbrug som også omfatter et lille bageri og en skovbutik. Igennem 30 år har jorden været dyrket efter biodynamiske og økologiske principper. I butikken forhandles et bredt udvalg af bio-dynamiske og økologiske dagligvarer samt farver, krystaller og forskellige smykker. Bageriet fremstiller mange forskellige brød, kiks og kager. Der bages tillige et ganske særligt rugbrød, håndæltet og langtidshævet uden gær og surdej.

Vi skal besøge Ideon Skovcafe, som ligger i skovens dybe stille ro. Vi starter med at spise en økologisk buffet, bestående af varm grønsagssuppe, salat, grønsagstærter og vegetarisk postej, pølse, lun leverpostej, ost, marmelade, 3 slags brød samt rugbrød, kaffe og kage. Dertil serveres vand, og en genstand øl/vand/vin. Finn og Katrine finder også sangbøgerne frem, så vi lige kan få brugt stemmen lidt. De vil også fortælle om Hammer Bakker, deres virksomhed og ja livet generelt

Kørselsvejen til IDEON: Fra Hjørring Landevej drejes mod øst på Vestbjerg Bakke af Egelundsvej, som kort efter møder Søhusevej som derefter følges indtil skiltet for IDEON. 

Tilmelding er bindende

 

Praktisk Info

Hvor

IDEON Skovbutik

Søhusevej 46

9380 Vestbjerg


Hvornår

Tirsdag d. 28. oktober 2014

Kl. 18:30 - 21:30


Pris

Ledig

100 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Studiemedlem

100 kr.

Tilmeldingsfrist

20. oktober 2014 - kl. 23:59


Antal pladser

40


Ledige pladser

12


Tilvalg

Ledsager

100 kr.

Arrangementsnr.

312124


Arrangør

Aalborg Afdeling, IDA Nord