Arrangement

Intelligent byggeri - interferens og EMC forhold

Alle med interesse i elteknikkens anvendelse og sikkerhed!

Aarhus N

Torsdag d. 23. januar 2014

Kl. 08:30 - 15:30

Fra 1.200 kr.

 

Beskrivelse


Nye teknologier giver masser af muligheder – men rummer også nye og ukendte faldgruber.
Eksempler på teknisk avancerede byggerier er: DR Byen, Panum instituttet, Det Nye Universitetshospital i Skejby m. fl. Men også produktions-, laboratorie- og kontorfaciliteter kan have teknisk krævende installationer, som behøver særhensyn ved projektering og byggeri. Producenter af ny teknologi som f. eks. LED belysning, trådløs kommunikation, RFID (radiobaseret identifikation /tracking) eller avancerede datanetværk udvider hele tiden ydeevnen af produkterne, og teknologier som f. eks. Power Line Transmission planlægges ind i installationerne uden at der tages specielt højde for samspillet mellem de mange teknologier og deres tekniske virkemåde.


Producenterne af den nye, avancerede teknik er ofte tidligt ude i den teknologiske udvikling, og produkterne kan være svære at indpasse i eksisterende godkendelsesordninger, standarder og klassificeringer. På den baggrund kan selv omhyggelige og ansvarsbevidste producenter have svært ved at opgive tilstrækkelige og relevante informationer om produktets installationsforhold og brugsmiljø, og det kan dermed være vanskeligt at forudse elektromagnetiske konflikter. Derfor er det for bygherre og systemansvarlige, i stigende grad, nødvendigt at gennemføre komplekse analyser af de teknologier der integreres ind i bygninger og installationer.

DELTA arbejder med installationsforhold og kvalifikationskrav til apparater og installationer, og kan rådgive om den elektromagnetiske  sameksistens (EMC; Electro Magnetic Compatibility) i de kompleksebyggerier.

Program:

08.30 - 08.45  Registrering og kaffe og velkomst v/ Erik Herse,IDA Elteknik.

08.45 - 09.45  Kort præsentation af DELTA med ”Cases”, hvor byggeri inkluderer teknologiske nye udfordringer, som DELTA har rådgivet om, ved; Per Thåstrup Jensen, DELTA

09.45 - 10.00  Kaffepause

10.00 - 11.00  Information om CE-mærkning, internationale godkendelser, standarder for elektrisk udstyr og installationer, ved; Jørgen Duvald Christensen, DELTA

11.00 - 12.15  Anvendelse af bygningernes ledende konstruktioner som lynbeskyt -telse og overordnet EMC design, DS 62 305 - 3, Informativt, samt specielle hensyn til nærføring af tekniske installationer i indslags områder, ved Ernst Boye Nielsen, ERNEL.dk

12.15 - 13.00  Middagspause

13.00 - 14.00  DELTA’s koncept for håndtering af bruger-/myndigheds-/lovkrav ved udvikling og installation: ”Approval Management”. ved; Per Thåstrup Jensen, DELTA

14.00 - 14.15  Kaffepause

14.15 - 15.15  Praktiske demonstrationer af forstyrrelsesmekanismer (LED lys, frekvensomformer til motorstyring, elektromagnetisk kobling mellem kredsløb)., samt fremvisning af DELTA faciliteter

15.15 - 15.30  Afslutning og spørgsmål

Betalingsarrangement iht. IDAs regler.

Prisen indbefatter kompendiemateriale.

 

                                   

                       


 

 

 

Praktisk Info

Hvor

DELTA

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N


Hvornår

Torsdag d. 23. januar 2014

Kl. 08:30 - 15:30


Pris

Studerende, ikke medlem af IDA

1.200 kr.

Firmamedlem

1.200 kr.

Medlem af arrangør

1.200 kr.

Medlem

1.200 kr.

Seniormedlem

1.200 kr.

Studiemedlem

1.200 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

1.500 kr.

Ingeniør, ej medl. IDA

3.500 kr.

Tilmeldingsfrist

17. januar 2014 - kl. 01:00


Antal pladser

40


Ledige pladser

32


Arrangementsnr.

309282


Arrangør

IDA Elteknik