Arrangement

NASAs Mars 2020 mission og de danske bidrag

IDA Fly inviterer til et spændende foredrag om NASAs Mars 2020 mission og de danske bidrag, med videnskabsmanden og planetforskeren Kjartan Kinch

København K

Torsdag d. 29. november 2018

Kl. 18:00 - 21:00

Gratis

 

Beskrivelse

I forbindelse med foredraget vil der blive en rundvisning i Geologisk Museums udstilling om Solsystemet, hvor vi vil se på de udstillede meteoritter samt eksempler på danske bidrag til tidligere Marsmissioner.

Siden de første marsmissioner har forskere drømt om muligheden for at hente geologiske prøver af planetens overflade hjem til Jorden for at studere dem i laboratorier på Jorden. NASAs næste store marsmission – Mars 2020 – bliver første skridt til at virkeliggøre denne drøm.

Mars 2020 missionen er en stor, mobil robotbil – en rover – som er bygget over samme grundliggende design som den successrige Curiosity-mission, der landede i 2012 og stadig er aktiv. 4 af de 7 videnskabelige instrumenter på Mars 2020 missionen har danske bidrag.

Foredraget vil beskrive det videnskabelige formål med 2020 missionen, vil give en oversigt over roverens design og det sted på Mars, den skal lande, og vil gå i detaljer med de danske bidrag til missionen og det omfattende arbejde med instrumentdesign og instrumentudvikling til denne mission som foregår også i Danmark.

Kjartan Kinch er planetforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Kjartan har studeret Mars i mere end 15 år og deltaget på kameraholdet for 3 af NASA's Marslandere. Han er medlem af kameraholdet og videnskabsholdet på NASA's næste store Marsmission, foreløbig med titlen Mars 2020, og arbejder både med instrumentudvikling og med karakterisering af mulige landingssteder for denne mission.

Praktisk information:
Deltagerafgift: Gratis
Af sikkerhedsgrunde låses indgangen klokken 17:55, hvorefter indgang ikke er mulig.
Parkering er ikke mulig.
IDA Fly er vært ved en forfriskning

Tilmelding: Er du ikke medlem af IDA? For at kunne tilmelde dig, skal du oprette en brugerprofil. Bemærk, ved oprettelse af en brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Bliv medlem af IDA Fly, vær blandt de første der hører om nye arrangementer
Medlemskab af netværket er gratis for medlemmer af IDA, er du ikke medlem, så meld dig ind her inden du tilmelder dig (Husk du skal være logget på ida.dk).

Alle kan gratis tilmelde sig IDA Fly's nyhedsmail og få info om de sidste nye arrangementer: Tilmeld dig nyhedsmail her.

Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister
Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en fysisk deltagerliste og online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres endvidere navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.

 

Praktisk Info

Hvor

Københavns Universitet

Niels Bohr Institute Øster Voldgade 5 – 7, Geologisk Museum

1350 København K

Af sikkerhedsgrunde låses indgangen klokken 17:55, hvorefter indgang ikke er mulig


Hvornår

Torsdag d. 29. november 2018

Kl. 18:00 - 21:00


Pris

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

26. november 2018 - kl. 23:59


Antal pladser

45


Ledige pladser

3


Arrangementsnr.

328780


Arrangør

IDA Fly