Arrangement

Operabio (Carmen)

Bizet's opera transmitteret fra Metropolitan i New York.

Farum

Lørdag d. 27. december 2014

Kl. 14:00 - 17:45

Fra 140 kr.

 

Beskrivelse

Grundlaget for teksten til Carmen er en novelle af samme navn, udgivet i 1847 af den franske forfatter Prosper Mérimée. I novellen skildres en baskisk toreadors liv fortalt til Mérimée, da han besøgte toreadoren i fængslet kort inden dennes henrettelse for mordet på sigøjnersken Carmen. Herefter blev novellen omskrevet til operatekst af to kendte librettoforfattere Henri Meilhac og Ludovic Halévy, idet disse dog foretog ret store ændringer, bl.a. hvad angik de medvirkende og disses karakterer.

Efter at Georges Bizet havde arbejdet med kompositionen i et par år, havde operaen premiere på Opéra-Comique i Paris i marts 1875. Her blev den imidlertid en stor fiasko, idet mange fandt handlingen og det proletariske miljø frastødende, ligesom musikken blev udskreget som wagnerpåvirket. Og nederlaget menes at have en ikke uvæsentlig andel i Bizets død, som indtraf få måneder senere. Forinden havde han dog lavet en kontrakt med Wieneroperaen om en opførelse på tysk, og denne opførelse i oktober 1875 blev en stor triumf for værket, hvis popularitet er uformindsket den dag i dag.

Om handlingen, som foregår i Sevilla og omegn omkring 1820, henvises til  www.dr.dk/arkivP2/Opera/Handlinger  og  www.metoperafamily.org.

Titelrollen som den smukke sigøjnerske synges af Anita Rachvelishvili fra Georgien, mens rollerne som henholdsvis den desperate soldat Don José, der forføres af Carmen, varetages af Aleksandrs Antonenko fra Letland og hendes nye elskede, den pralende tyrefægter Escamillo, af Ildar Abdrazakov fra Rusland. For iscenesættelsen står Sir Richard Eyre fra England.

I forestillingens pause på en halv time serveres en let buffet med et glas vin og kaffe/te.

Pris: 140 kr. for billet og buffet. Maks. 1 ledsager.

 

 

Praktisk Info

Hvor

Grafen

Stavnsholtvej 1

3520 Farum

Billetter vil blive sendt i uge 50.


Hvornår

Lørdag d. 27. december 2014

Kl. 14:00 - 17:45


Pris

Ledig

140 kr.

Medlem

140 kr.

Seniormedlem

140 kr.

Studiemedlem

140 kr.

Tilmeldingsfrist

18. december 2014 - kl. 23:59


Antal pladser

20


Ledige pladser

0


Tilvalg

Ledsager

140 kr.

Arrangementsnr.

312083


Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland