Arrangement

Sensommerhøjskole "Rundt i Vestjylland"

Vi besøger Vestjylland og oplever egnens kultur og historie, også fra en teknikers synsvinkel. Vi bor på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing og programmet rummer alle de gode højskoletraditioner med afvekslende foredrag og højskolesang samt udflugter.

Ringkøbing

Fra lørdag d. 31. august 2019. kl 14:00

Til fredag d. 06. september 2019. kl 09:30

Gratis

6 pladser tilbage

 

Beskrivelse

Vi gentager succes'erne fra de to foregående år, hvor IDA SeniorForum København for første gang har tilbudt højskoleophold. Igen foregår det et nyt sted i landet og som altid med et program, som er afvekslende med foredrag om meget forskellige emner, samvær, højskolesang og udflugter.

Udflugterne går til vindmøllefabrikken Vestas, den kendte whiskyproducent Stauning Whisky, Ringkøbing Museum med udstilling om Atlantvolden, til den genskabte Filsø og Tirpitzmuseet samt til bådeværftet og fiskeauktionen i Hvide Sande.

Det detaljerede program er vedhæftet. Der tages naturligvis forbehold for ændringer i indholdet helt frem til kursusstart.

Som det fremgår, har vi forsøgt at gøre programmet relevant for ingeniører

 

Praktiske oplysninger

Højskoleopholdet indeholder fuld pension i kursusperioden som beskrevet i programmet, men ekskl. drikkevarer.

Deltagerprisen pr. person med indkvartering i dobbeltværelse uden bad og toilet er kr. 4.400, i dobbeltværelse med bad og toilet kr. 4.900 i eneværelse uden bad og toilet kr. 4.900 og eneværelse med bad og toilet kr. 5.400.

IDA giver tilskud til deltagerprisen og det er således de ovenstående priser, der er gældende..

Se tillige detaljer om tilmelding m.v. på højskolens hjemmeside under korte kurser/praktiske oplysninger.

Tidlig tilmelding tilrådes, hvis man ønsker eget bad og toilet, idet antallet af værelser med disse faciliteter er begrænset. Tidlig tilmelding er også ønskelig, idet Vestjyllands Højskole på et senere tidspunkt, hvis der fortsat er ledige pladser, vil åbne kurset for tilmelding også fra andre end medlemmer af IDA og deres ledsagere.

Tilmelding skal ske direkte til Vestjyllands Højskole via www.kortekurser.dk eller ring på Højskolens telefon 9675 3777. Ved tilmeldingen bedes tilhørsforholdet til IDA nævnt.

Når tilmelding til Vestjyllands Højskole har fundet sted, bedes du tillige tilmelde dig og evt. ledsager til arrangementet på helt sædvanlig måde via IDAs hjemmeside. På hjemmesiden er deltagerprisen for arrangementet angivet til kr. 0. Det er naturligvis forkert, men på denne måde kan vi bruge arrangementssystemet til også på IDAs hjemmeside løbende at holde rede på antallet af tilmeldte og navnene på IDA-medlemmerne, uden at der samtidig sker en automatisk opkrævning af deltagerbetaling fra IDA.

Man sørger selv for transporten til Vestjyllands Højskole. Se tillige højskolens informationer på deres hjemmeside under korte kurser/praktiske oplysninger.

Afmeldingsfrist - Se højskolens afbestillingsvilkår

 

Arrangør: John Cederberg, tlf. 2083 8538

johncederberg@mail.dk

 

Modtager du Nyhedsmails fra IDA København?

Hvis ikke, skal du gå ind på MIT IDA og se hvilke nyhedsbreve, du abonnerer på.

I den næste rubrik skriver du IDA København.

I svaret klikker du på tilmeld (skrevet med grønt). Herefter vil du fremover modtage nyhedsmailen fra IDA København.

 

Husk også at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk.

E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering, aflysning og nyhedsbreve.

Orientering med mail fra SeniorForum IDA København om kommende tilsvarende arrangementer?

SeniorForum vil gerne kunne benytte din mailadresse til at informere dig om fremtidige arrangementer af lignende art.

Hvis du ikke ønsker dette, bedes du informere arrangøren herom, se ovenstående mailadresse.

 

 

 

Praktisk Info

Hvor

Vestjyllands Højskole

Skraldhedevej 8

6950 Ringkøbing


Hvornår

Fra lørdag d. 31. august 2019. kl 14:00

Til fredag d. 06. september 2019. kl 09:30


Pris

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

30. juni 2019 - kl. 23:55


Antal pladser

66


Ledige pladser

6


Tilvalg

Første ledsager

0 kr.

Arrangementsnr.

329230


Arrangør

SeniorForum, IDA København