Arrangement

Trivsel på arbejdspladsen

Bliv klædt på til at sætte fokus på trivsel på arbejdspladsen. Du vil blive præsenteret for en række konkrete redskaber, som du kan bruge på arbejdspladsen, når stressen skal bekæmpes.

Sorø

Fra tirsdag d. 08. september 2015. kl 10:30

Til onsdag d. 09. september 2015. kl 16:00

Gratis

 

Beskrivelse

DETTE KURSUS ER KUN FOR TILLIDSVALGTE


At gå på arbejde skal helst være sjovt og udviklende. Men nogen gange gør det ondt, når stressen slår til! Dette kursus vil derfor hjælpe dig som tillidsrepræsentant til at forstå, hvad stress er, og hvad du kan gøre for at sætte fokus på trivsel. Du vil blive præsenteret for en række konkrete redskaber, som du kan bruge på arbejdspladsen, når stressen skal bekæmpes.

Og det er muligt at komme fra stress til trivsel. Stress er nemlig ikke et flyvsk begreb. Det er konkret, og det kan måles og vejes. Ved hjælp af blodprøver kan koncentrationen af stresshormoner aflæses, og analyser af søvnmønstre kan afgøre, hvornår helbredet er i fare. Det er enkelt og ligetil. Hvad der er mindre ligetil er grundene til, at vi får stress, og det er ikke altid lige let at finde vejen til trivsel. Men heldigvis er der mange ting, som du kan gøre i samarbejde med ledelsen for at skabe de rammer, som er grundlaget for trivsel. Vi er ikke på bar bund, men udfordringen er at finde det rette værktøj til situationen.

Kursusdagene vil veksle mellem oplæg, dialogøvelser og præsentation af redskaber og metoder. Når du kommer hjem, vil det være med en både biologisk og psykologisk viden om stress, og du vil kende stressfaktorerne på arbejdspladsen. Blandt metoderne vil der være fokus på, at stress opstår og skal bekæmpes på fire niveauer: Organisation, ledelse, gruppe og individ. Og på hvert af niveauerne skal vi se på de 5 R-ord: Rammer, retning, regler, roller og relationer. Nu du vender hjem fra kurset med denne tilgang, vil du være kommet langt i arbejdet for bedre trivsel.

Underviser: Thomas Milsted, Stressfonden

Vær opmærksom på, at ved udeblivelse uden afbud opkræves et no-show gebyr på 500,00 kr.

 

Praktisk Info

Hvor

Comwell Sorø

Abildvej 100

4180 Sorø


Hvornår

Fra tirsdag d. 08. september 2015. kl 10:30

Til onsdag d. 09. september 2015. kl 16:00


Pris

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Medlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

25. august 2015 - kl. 23:59


Antal pladser

21


Ledige pladser

0


Arrangementsnr.

312673


Arrangør

UPT, Tillidsrepræsentantuddannelsen (TRU)