Arrangement

Venedigsyndromet ... på Gl. Holtegaard

Storhed og fald i kunstens Venedig.

Holte

Torsdag d. 16. oktober 2014

Kl. 12:15 - 14:45

Fra 150 kr.

 

Beskrivelse

På sin efterårsudstilling præsenterer museet et udvalg af de mange kunstnere (bl.a. Canaletto, J.F. Willumsen, Palle Nielsen, Viggo Rivad og Per Kirkeby), som siden det 18. århundrede har portrætteret Venedig. Dens arkitektur, fantastiske fester og gådefulde stemninger men også de mindre flatterende sider af byen, der er truet af forurening, klimaforandringer og masseturisme.

Med billedskønne bymotiver fra 1700-tallet vakte de italienske mestre drømmen om Venedig til live, og i 1800-tallet blev byen et yndet rejsemål for såvel borgerskabet som kunstnere og herunder danske guldaldermalere såsom Købke, Marstrand og Skovgaard. Disse gik dog tillige tæt på indbyggerne og de usle kår, som mange fattige venetianere levede under. Med modernismens indtog ændres farvepaletten, idet det foruroligende og mørket træder frem, og byen tegnes af labyrintiske gadeforløb, hvor man let farer vild.  

Efter en omvisning på udstillingen spiser vi frokost i den hyggelige café Spiseriet på museets grund. (Her pr. 1. september er forpagterspørgsmålet endnu ikke afklaret, men uanset dette er I sikret frokost i Spiseriet.)  

Pris: 150 kr. for entré, omvisning og frokost samt kaffe/te men ekskl. andre drikkevarer. Maks. 1 ledsager.

 


 

 

Praktisk Info

Hvor

Gl. Holtegaard

Attemosevej 170

2840 Holte


Hvornår

Torsdag d. 16. oktober 2014

Kl. 12:15 - 14:45


Pris

Ledig

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilmeldingsfrist

08. oktober 2014 - kl. 23:59


Antal pladser

21


Ledige pladser

0


Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Arrangementsnr.

311398


Arrangør

Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland