Arrangement

AquaGreen ApS

Virksomhedsbesøg hos AquaGreen ApS – der gør ”stinkende slam til energi og gødning”

AquaGreen ApS, Roskilde

Torsdag d. 08. oktober 2020

Kl. 16:30 - 21:00

Fra 50 kr.

Tilmeldingsfrist 04. oktober 2020 - kl. 23:55

AquaGreen er et teknologiselskab inden for Clean Tech-branchen. AquaGreen har sammen med DTU (Dansk Tekniske Universitet) udviklet en innovativ løsning til spildevandsslambehandling og til omdannelse af biomasse til termisk energi og gødning. Den patenterede teknologi er baseret på overophedet damptørring og pyrolyse i en energieffektiv proces, hvor slammets energiindhold bruges til tørring og til omdannelse af biomasse til et biokoks produkt.
Den termiske energi kan genvindes og bruges til fjern- eller procesopvarmning. Den resterende biokoks er rig på plantetilgængeligt fosfor, kulstof og næringsstoffer og er egnet som landbrugsgødning.

Slam er en global udfordring. Det findes overalt og er svært at komme af med. Det er aktivt, gærer og udleder store mængder af drivhusgasser, og indeholder miljøfremmede stoffer, hvorfor det også kan være sundhedsfarligt. 
AquaGreens løsning består af et procesanlæg, der ved at integrere tørring med damp og pyrolyse (spaltning af organiske forbindelser ved opvarmning uden ilt) kan udvinde naturlig gødning til landbruget og termisk energi til varmeforsyning. Alt sammen fra ildelugtende slam og andre biomasser. 

Henning Schmidt-Petersen, Owner & COO vil fortælle om virksomheden med fokus på selve rejsen fra ide til det det er blevet til i dag. Det tager en lille times tid at fortælle den historie og efterfølgende kan der ”nørdes” med spørgsmål til selve teknologien. 
Herefter vil der være mulighed for at se et prototypeanlæg, der i øjeblikket er placeret på Risø Campus, hvor AquaGreen holder til.

Efter besøget hos AquaGreen kører vi til ”RIB House Roskilde” Djalma Lunds Gård 8, 4000 Roskilde, hvor vi får serveret ”Spareribs med barbecue og coleslaw” inkl. en vand, en øl eller et glas vin.
Se bilag vedr. Kort over mødested og parkering i Roskilde

Arrangør: Thormann Madsen mob. 9370 1528

 

Hvor

AquaGreen ApS

Frederiksborgvej 399 Risø Campus, building 763

4000 Roskilde

Vi mødes ved portvagten og kører samlet ind.


Hvornår

Torsdag d. 08. oktober 2020

Kl. 16:30 - 21:00


Pris

Studiemedlem

50 kr.

Ledig

75 kr.

Medlem

75 kr.

Seniormedlem

75 kr.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 04. oktober 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

25


Ledige pladser

13

Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Arrangementsnr.

337569