Arrangement

Atlantis musical med Stig Rossen - middag Hereford - Tivoli Koncertsalen

Oplev Stig Rossen i den hidtil største opsætning af Atlantis’ storhed og undergang. Kulturforum inviterer på 3 retters middag på Hereford med velkomstdrik og 2 genstande. Billetter i bedste prisgruppe!

Hereford Beefstouw, København V

Lørdag d. 18. september 2021

Kl. 17:00 - 22:00

Fra 1.175 kr.

Tilmeldingsfrist 14. marts 2021 - kl. 23:55

Musicalen Atlantis er et eventyr og det samme kan man sige om dens tilblivelse.

I 2021 får den danske musicalsucces Atlantis nyt liv, når Mikkel Rønnow og Tivoli præsenterer den hidtil største opsætning af det sagnomspundne drama om Atlantis’ storhed og undergang. Det sker bl.a. med Stig Rossen, Kaya Brüel, Pernille Petterson, og Jonas Rasmussen på rollelisten.

Atlantis har alt, hvad et sultent musicalhjerte kan begære: Helte og skurke, storhed og undergang, kærlighed og jalousi - et magisk eventyr foldet ud i fantastiske sange med et stort toptunet orkester og i visuelt overdådige scenebilleder.

Tilblivelsen.

Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier var tre gamle skolekammerater, der i 80’erne havde arbejdet sammen i diverse pop-/rockbands og kabaretgruppen “Onkel Dum & Bananerne”. I 1990 følte de, at tiden var kommet til at tage fat på en virkelig stor udfordring: At skrive den første danske gennemkomponerede musical.

Men ét er at skrive en musical, noget andet er at få den opført. Det nystartede rytmiske kor fra Helsingør kaldet “Læderhalsene” havde heldigvis lyst og mod til at gå ind i projektet. Desuden kom en aftale i stand med Bellevue Teatret i Klampenborg. Efter en våd, slidsom sommer kunne der holdes urpremiere den 12. august 1993.

Forestillingen blev overvældende godt modtaget af såvel publikum som anmeldere.

Efter dette fik trekløveret flere tilbud, men valgte at lade Atlantis opføre på Østre Gasværk Teater. Her spillede den 173 udsolgte forestillinger i 1994-95.

I 1996 blev Atlantis sendt på turné i det jyske med forestillinger for fulde huse i Musikhuset Aarhus, Vejle Musikteater, Aalborg Hallen og Herning Kongres Center.

I 1997 blev Atlantis opsat for fjerde gang på 5 år. Denne gang i Falconer Teatret og i Odense Congress Center.

MUSIKKEN

Glæd dig til en ekstraordinær musikdramatisk oplevelse, når det sunkne paradis spilles op fra havets bund med en perlerække af storslåede sange – bl.a.

Alle andre steder,

Den feber kaldes kærlighed,

Kvindeterzet,

Hold dig til helte,

Hil Atlantis og ikke mindst all time-klassikeren

Morgen på Atlantis

Morgen på Atlantis blev i 2017 kåret som danskernes 2. mest elskede musicalnummer nogensinde. Vi præsenterer originalmusikken fra Atlantis i en ny og større orkestrering.

Dialog og sangtekster THOMAS HØG og SUNE SVANEKIER. Musik PETER SPIES.

STORT CAST OG 20-MANDS ORKESTER

Jabbadoor: Stig Rossen
Adalena: Johanne Milland
Silvan: Thomas Høj Falkenberg
Miranda: Kaya Brüel
Atlas: Jakob Zethner
Salene: Pernille Petersson
Zan-Zan: Kim Hammelsvang
Koptos: Jonas Rasmussen
Livilla: Annalouise Gomard

Inden forestillingen mødes vi i restauranten A Hereford Beefstouw ved Tivoli kl. 17.00.

Vi får en dejlig 3 retters menu samt

- et glas velkomst Cava og

- 2 genstande af enten 

           -15 cl. husets vin,

           - 50 cl. Hjemmebrygget øl eller

           - 50 cl. sodavand

- postevand på bordene.

Øvrige drikkevarer for egen regning.

Derefter går vi til Koncertsalen, hvor forestillingen starter kl. 19.30. Sluttidspunkt er anslået.

Inkluderet i prisen er 3 retters menu samt billet, entré til Tivoli og drikkevarer iht. ovenstående beskrivelse.

Billetter fremsendes pr. mail, når vi er tættere på arrangementet og det oplyses her på siden, når de er fremsendt. Hvis ikke du har modtaget billetter iht. beskrivelsen, så kontakt venligst IDA for afklaring.

Kulturforums arrangør er Birgit Røbel.

Tilmeldingen er bindende.

Hvor

Hereford Beefstouw

Vesterbrogade 3

1620 København V

Tivoli Koncertsalen


Hvornår

Lørdag d. 18. september 2021

Kl. 17:00 - 22:00


Pris

Ledig

1.175 kr.

Medlem

1.175 kr.

Seniormedlem

1.175 kr.

Studiemedlem

1.175 kr.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 14. marts 2021

Kl. 23:55


Antal pladser

30


Ledige pladser

11

Tilvalg

Ledsager

1.175 kr.

Arrangementsnr.

338823


Arrangør

KulturForum, IDA København