Arrangement

Bent Fabricius hyldest med spisning på Sanya blev forlænget

Oplev Bent Fabricius-Bjerres magiske bagkatalog, når Bents musikalske venner hylder ham ved denne storslåede koncert i Nordjyllands smukkeste koncertsal.

Restaurant Sanya, Aalborg

Fredag d. 27. august 2021

Kl. 18:00 - 22:00

Fra 495 kr.

6 pladser tilbage

I sommeren 2020 mistede Danmark en af vores største musikalske pionerer nogensinde, som i den grad har sat sit aftryk på den danske kultur- og musikarv.

Nu kan du opleve en storslået hyldest til Bent Fabricius-Bjerre og hans lange virke, når nære musikalske venner som Eddie Skoller, Trine Pallesen, Mathias Heise og strygekvartetten LiveStrings fortæller historier og spiller de største af komponistens folkekære melodier i Musikkens Hus.

Bent Fabricius-Bjerre blev 95 år og nåede i sin levetid at komme omkring film, tv-serier og jingler, og i 1962 vandt han sågar en GRAMMY for nummeret ’Alley Cat’. ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’, ’Olsen-Banden’, ’Matador’ og ’Blinkende Lygter’ er bare nogle af de øvrige titler, som vi altid vil huske den ikoniske komponist for.

Denne aften får publikum en helt unik mulighed for at dykke ned i én af Danmarks absolut største personligheder. Til koncerterne kan du opleve musik fra Bent Fabricius-Bjerres lange og indholdsrige virke – og der bliver både plads til de mest kendte og elskede melodier, men også til de mere ukendte skatte.

PÅ SCENEN KAN DU OPLEVE
Eddie Skoller: Bent Fabricius-Bjerres bedste ven, som vil synge numre live og fortælle historier om deres livslange venskab. 

Trine Pallesen: Skuespiller og sangerinde, der har turneret med Bent Fabricius-Bjerre og orkesteret ’De Græd’ siden 2009. Trine Pallesen synger live og sørger for at binde det hele sammen med små historier fra deres mangeårige musikalske venskab.

Mathias Heise: Mundharpespiller, der betragtes som et af de største danske jazztalenter herhjemme med bl.a. titlen som verdensmester i 2013. Han spillede i 2018 og 2019 med Bent Fabricius-Bjerre og LiveStrings til Bents sidste offentlige koncerter i karrieren.

LiveStrings: Strygekvartetten, der sammen med Bent Fabricius-Bjerre udgav det anmelderroste album ’Natsværmeri’ i 2018. Det indeholder de største af Bent Fabricius-Bjerres melodier – herunder ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’, ’Matador’, ’Blinkende Lygter’ m.fl.

Nicolai Korner: Pianist, producer og komponist, som arbejdede med Bent Fabricius-Bjerre op til hans død med albummet ’Natsværmeri’ og filmen ’Kollision’.

David Springborg: Guitarist fra orkestret ’De Græd’, som er det charmende lille orkester, Bent Fabricius-Bjerre tog med på landevejen, da han i 90’erne for alvor tog flygelet med sig og begyndte at spille koncerter.

Før koncerten mødes vi på Restaurant Sanya til en lækker buffet.

  • Sushi
  • Stor salatbar
  • 16 varme retter
    • Stegte ris, Stegte nudler, Kylling i karry, Oksekød i rødkarry, Kylling i chilisauce, Oksekød med blegselleri,
    • Stegte grøntsager, Andesteg i champignonsauce, Svinekød i sur-sødsauce, Pommes frites, Miniforårsruller,
    • Indbagte kylling, Indbagte rejer, Hot wings, Indbagte blækspruttering, Sesamboller.
  • Frisk frugt
  • Kaffe og the ad libitum

Koncerten starter kl. 20.00 og foregår i musikkens hus.
Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. 1 ledsager og der er begrænset deltagerantal. Tilmeldingen er bindende.
Prisen er 495 kr. og inkluderer billet, buffet og 1 øl/vand eller et glas vin.

Corona

Når du deltager i arrangementet, sørger vi for at følge de gældende regler, som er udstukket af sundhedsmyndighederne. Men da vi deltager som en gruppe, kan du ikke altid forvente, at der er de samme afstandskrav, som hvis man kommer alene. Der er ydet tilskud fra IDA til dette sociale arrangement for at stimulere dannelsen af netværk medlemmerne imellem, hvorfor vi altid sidder samlet, hvor det er muligt. Det betyder, at du måske kommer til at sidde ved siden af nogen, du ikke kender, men kravet om 1 m fra næsetip til næsetip vil så vidt muligt altid blive overholdt mellem dem og dig/jer. 

Vi vil altid sørge for, at der er håndsprit til stede.  

Du som deltager har selv ansvaret for at medbringe mundbind hvis påkrævet, samt holde behørig afstand til de øvrige deltagere.   

Desuden vil vi bede dig om at give IDA besked, hvis du eller din ledsager efterfølgende får konstateret corona. Så sørger IDA for at give besked videre til alle deltagere om, at der har været en corona-smittet til arrangementet uden at navn nævnes. Besked gives via mit.ida.dk/corona

Arrangør kan kontaktes på henrik@badsberg.net.

Hvor

Restaurant Sanya

Rendsburggade 18

9000 Aalborg


Hvornår

Fredag d. 27. august 2021

Kl. 18:00 - 22:00


Pris

Ledig

495 kr.

Medlem

495 kr.

Seniormedlem

495 kr.

Studiemedlem

495 kr.

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 30. januar 2021

Kl. 23:55


Antal pladser

20


Ledige pladser

6

Tilvalg

Ledsager

495 kr.

Arrangementsnr.

338826