Arrangement
Besøg DTU Risø forskningsfaciliteter indenfor energisystemer
Arbejder du i energibranchen og er nysgerrig på samarbejdsmulighederne med DTU indenfor udvikling og prøvning af løsninger til energisystemer? Så kom og få en omvisning på DTU Risø Hybrid Power Plant og hør nærmere.
Tilmeldingsfrist: 5. maj 2025 kl. 23.59
DTU Risø Campus, Roskilde
Tirsdag den 6. maj 2025
kl. 16.30 - 18.30
0,00 kr.
Dansk
De færreste er i tvivl om, at energikilder som sol og vind vil spille afgørende roller i fremtidens energiproduktion. Men en forsyning baseret udelukkende på vedvarende energikilder vil kræve, at teknologierne - i modsætning til i dag - kan integreres i stor skala. Det er nødvendigt for at sikre en stabil el-leverance, der kan matche efterspørgslen, uafhængig af om vinden blæser, og solen skinner.
Derfor har DTU i samarbejde med energiselskabet TotalEnergies bygget et nyt hybridkraftværk ved universitetets forskningsfaciliteter på DTU Risø Campus ved Roskilde.
Anlægget, der hedder Risø Hybrid Power Plant, er en central brik i DTU’s forskning i en mere bæredygtig energiforsyning og et vigtigt redskab i arbejdet med at kunne udvikle og afprøve nye teknologier, inden de opskaleres. Risø HPP består af to vindturbiner, to solfelter og et stort batteri, samt muligheden for udvidelse med flere teknologier så som elektrolysers m.v.
DTU vil bruge hybridkraftværket til at teste produktion, lagring og styring på tværs af forskellige energiformer. Ved at kombinere flere vedvarende energikilder og samtidig kunne lagre evt. overskudsproduktion er ambitionen at levere en stabil forsyning til elnettet, også i overskyede eller vindstille perioder.
- 16.30 Velkomst v/IDA Energi
- 16.40 DTUs forskningsaktiviteter indenfor energiteknologi, herunder DTEC, Risø Hybrid Power Plant, Syslab, Powerlab og NEST Facilities
- 17:10 Omvisning på Risø Hybrid Power Plant og Syslab
- 17:50 Sandwich, spørgsmål og samarbejdsmuligheder
- 18:30 Tak for i dag.
Pratisk information
Vi går rundt mellem faciliteterne på DTU Risø.
Medbring derfor regnjakke/paraply i tilfælde af vådt vejr.
Vær opmærksom på, at der opkræves et no show-gebyr på 150 kr., hvis du udebliver uden afbud (afbuddet skal være modtaget senest den 3. Maj 2025)!
DTEC er DTUs Excellence Centre for Clean Energy. SYSLAB består af fire sammenkoblede lokationer, som omfatter distribuerede energikilder, energilagring og energiforbrug. SYSLAB fungere som en del af et Virtuelt Kraftværk eller tilgås eksternt, hvilket gør det muligt for anlægget at indgå i større eksperimenter. NEST er en forskningsinfrastruktur til udvikling af software og hardware til omstilling af energisystemer. Powerlab er en facilitet til drift og support af adgangen til DTU’s PowerLabDK-faciliteter for forskere, studerende og kommercielle brugere samt udvikling af eksternt finansierede projekter, der udnytter faciliteterne. Risø Gateway har til formål at bringe forskning, uddannelse og erhverv endnu tættere sammen omkring DTU Risø Campus i Roskilde, for at styrke Danmarks position som et globalt centrum for grøn teknologi og innovation.
Under arrangementet præsenteres Risø Hybrid Power Plant, Syslab og NEST, som på sigt skal binde faciliteterne sammen og vi drøfter samarbejdsmulighederne med DTU.
Muligheden for samkørsel - det kan være svært at nå til DTU Risø med offentlig transport.
Links:
Testfaciliteten Risø Hybrid Power Plant styrker forskning i en vedvarende energiforsyning. Det høster energi via vindmøller og solceller, omdanner det til elektricitet og lagrer overskydende energi i et batteri.
Priser
Studiemedlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Deltager, ikke medlem af IDA | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde
Hvornår
kl. 16.30 - 18.30
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Arrangementssprog
Antal tilmeldte
Arrangør
Medarrangør
IDA E