Arrangement

Besøg i Hørsholm kirke

Hørsholm kirke har en interessant historie og er tegnet af vor berømte klassicistiske arkitekt C.F. Hansen, som også tegnede domkirken i København. På kirkens plads lå tidligere Hirschholm slot, som kun fik en kort, men dramatisk levetid.

Hørsholm kirke, Hørsholm

Mandag d. 28. september 2020

Kl. 11:00 - 15:00

Fra 165 kr.

1 plads tilbage

Hørsholm kirke er smukt beliggende på en ø midt i søen i Hørsholm Slotshave. Kirken ligger hvor det nu nedrevne Hirschholm Slot tidligere var beliggende. Slottet var tegnet af hofarkitekten Lauritz de Thurah og blev taget i brug i 1739 under Christian VI. Slottet var et stort trefløjet barokanlæg.

Under Christian VII blev slottet - specielt i sommeren 1771 - rammen om et blomstrende hofliv omkring dronning Caroline Mathilde og kongens livlæge Johann Friedrich Struensee. Deres datter Louise Augusta, der blev født denne sommer, blev døbt i slotskapellet.

Efter Struensees fald og Caroline Mathildes forvisning til Celle i Tyskland forfaldt slottet, da kongefamilien ikke længere ønskede at bebo det og slottet blev nedrevet 1810 - 12.

C.F. Hansens kirke er stærkt påvirket af hans arbejde med genopførelsen af Vor Frue Kirke i København efter englændernes bombardement af byen i 1807. Byggeriet af Hørsholm Kirke indledtes i efteråret 1820, og den 21. september 1823 kunne den indvies.

Vi vises rundt i kirken af civilingeniør Klaus Thiesen, der er kendt af mange IDA-medlemmer som formand for IDA Historisk Teknologi HITEK og som i mange år har været medlem af Hørsholm menighedsråd.

Efter rundvisningen i kirken tager vi til Rungsted Havn, hvor vi spiser frokost på restaurant "The Captain". Her får vi stedets frokosttallerken med en stor fadøl eller et glas vin eller en vand samt kaffe

Orientering med mail fra SeniorForum IDA København om kommende tilsvarende arrangementer?

SeniorForum vil gerne kunne benytte din mailadresse til at informere dig om fremtidige arrangementer af lignende art.

Hvis du ikke ønsker dette, bedes du informere arrangøren herom, se nedenstående mailadresse.

 

Arrangør: John Cederberg, tlf. 2083 8538  

johncederberg@mail.dk

 

Modtager du Nyhedsmails fra IDA København?

Hvis ikke, skal du gå ind på MIT IDA og se hvilke nyhedsbreve, du abonnerer på.

I den næste rubrik skriver du IDA København.

I svaret klikker du på tilmeld (skrevet med grønt). Herefter vil du fremover modtage nyhedsmailen fra IDA København.

 

Husk også at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk.

E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering, aflysning og nyhedsbreve.

Hvor

Hørsholm kirke

Kirke Allé 1

2970 Hørsholm


Hvornår

Mandag d. 28. september 2020

Kl. 11:00 - 15:00


Pris

Ledig

165 kr.

Medlem

165 kr.

Seniormedlem

165 kr.

Studiemedlem

165 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 22. september 2020

Kl. 14:00


Antal pladser

37


Ledige pladser

1

Tilvalg

Ledsager

165 kr.

Arrangementsnr.

335821