Arrangement

Fremad – mening, mål og motivation

Oplev den tidligere elitecykelrytter Mads Herschend, som indtil for seks år siden var én af de største talenter i dansk cykelsport. En voldsom trafikulykke satte en stopper for Mads Herschends karriere - og var tæt på at koste ham livet.

EY-huset, Aarhus C

Torsdag d. 05. november 2020

Kl. 17:00 - 18:45

Fra 50 kr.

Tilmeldingsfrist 04. november 2020 - kl. 23:59

Frygten for at lave fejl, se kundeafslag i øjnene eller overskue forandringer på arbejdspladsen holder meget ofte medarbejderens gode initiativer tilbage og placerer den ansatte bagerst i feltet, hvilket hverken gavner medarbejderen selv, kollegaerne eller afdelingen som hold.
Når vi savner motivation, er det ofte fordi, at vi har uhensigtsmæssige overbevisninger i forhold til den retning eller de projekter, mål eller andet, som ledelsen har sat i søen, og som medarbejderne forventes at efterleve og indfri. Forandringer og manglende motivation til at møde forandringer og udfordringer med et positivt fremsyn er en af tidens store problemer for virksomheder, teams, ledere og medarbejdere. Ikke blot skal vi fortsat være forandringsparate – de fleste steder er der også brug for, at vi er forandringsskabende, så vi undgår at hænge fast i status quo, eller det der er værre.

I dette foredrag udfordrer, inspirerer og motiverer Mads Herschend på dine overbevisninger. Han giver dig tro på, at du kan mere, end du går rundt og har en opfattelse af.
Han inspirerer dig i forhold til alle de muligheder og forhindringer, som du selv kan påvirke, når der kommer afslag fra kunder, tidskrævende IT-systemer, eller man ikke føler sig som en del af holdet.

Foredraget ”Fremad – mening, mål og motivation” er et levende indspark, der motiverer dig til at hæve overlæggeren, til at stramme kæden – og til at forvandle hverdagens forhindringer og problemer til udfordringer i stedet. 
At kunne se fremad og se det ukendte i øjnene uden at falde over kassen med brok, undskyldninger og manglende tro er ikke en indstilling, man får foræret. Det er noget, man aktivt tager et valg om at gøre og noget man arbejder med hver dag – både individuelt og som hold.

Mads Herschend 
holder motiverende og underholdende foredrag på arbejdspladser og for unge – primært med fokus på forandring, motivation, viljestyrke og teams. I sine foredrag er Mads i åben dialog med deltagerne, der i høj grad får lov til at perspektivere foredragets indhold til deres egen verden, hvad enten det er arbejdspladsen eller skolebænken.

Mads taler dedikeret og passioneret om, hvordan vi holder skruen i vandet, når vi møder forandringer og modgang, og når det kniber med motivationen. Mads er selv et levende bevis på, at mennesker kan flytte sig ufattelig langt på meget kort tid. Mads er tidligere elitecykelrytter i den danske A-klasse, men kom ud for et alvorligt cykeluheld. Med hård fokuseret træning kom han sig ekstremt hurtigt 100% over ulykken, som ellers både kostede brækket ryg, smadret ansigt, hjerneskade og fem dage i koma. Rekordhurtigt gik han fra at være sat helt ud af spillet til at være fit for fight.

Program:
Kl. 17:00-17:15 Sandwich
Kl. 17:15-18:45 Foredrag
 
Han viser, hvordan vejen til forbedring ikke altid sker ved bare at skrue op og bare klø på. Nogle gange må vi geare ned, evaluere og justere for igen at kunne geare op og gøre tingene endnu bedre.
Mads sikrer en god oplevelse og bringer et smil på læben hos sine deltagere via praktiske fortællinger og positiv dialog. Han efterlader sine deltagere med stof til eftertanke og noget konkret at arbejde videre med – både individuelt og som kolleger. Flere af de pointer, som Mads har med i sine foredrag, kommer ofte til at stå som kulturskabere hos deltagerne længe efter foredraget, fordi de skaber et fælles sprog.

Hvor

EY-huset

Værkmestergade 25, 15. sal

8000 Aarhus C


Hvornår

Torsdag d. 05. november 2020

Kl. 17:00 - 18:45


Pris

Studiemedlem

50 kr.

Ledig

100 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 04. november 2020

Kl. 23:59


Antal pladser

65


Ledige pladser

64

Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Arrangementsnr.

337383


Arrangør

KompetenceForum, IDA Østjylland


Medarrangører

Kurser for studerende