Arrangement

Gauguin ... på Glyptoteket

Hvorfor er du vred?

Glyptoteket, København V

Tirsdag d. 12. januar 2021

Kl. 13:25 - 15:30

Fra 125 kr.

Tilmeldingsfrist 29. december 2020 - kl. 23:55

Historien om Paul Gauguin (1848-1903) som ”vildmanden”, der i 1891 forlader Paris, sin danske kone Mette Gad og deres 5 børn til fordel for en spirituel og kunstnerisk rejse i Fransk Polynesien, er én af kunsthistoriens mest kendte og fortalte.

Og med den foreliggende udstilling giver Ny Carlsberg Glyptotek os mulighed for at forholde os til denne historie på en ny måde samt reflektere over Gauguins værk og indflydelse i en nutidig verden, hvor den globale dagsorden ændres - ikke mindst når det kommer til den internationale kunstscene og dens aktuelle stemmer.

Det er således første gang, at Glyptoteket præsenterer sin Gauguin-samling i et perspektiv, der forholder sig kritisk til Frankrigs kolonialisering af Polynesien og Gauguins position i denne, bl.a. ved inddragelse af en række samtidskunstnere, hvis værker tilbyder en anderledes forståelse af den arv, Gauguin har efterladt.

Udstillingen er centreret om museets egen samling men er også suppleret med værker fra en række udenlandske museer og institutioner.

Efter en omvisning  i udstillingen (se nedenfor) går vi hen i museets café Picnic til kaffe/te og en god kage.

Maks. 1 ledsager.

 

PS: Det viste billede har titlen Tahitian Woman with a Flower og er fra 1891.

PPS: Omvisningen starter præcis kl. 13.30, så kom i så god tid, at man kan nå at anbringe overtøjet i underetagens garderobeskabe - en mønt på 20 kr. er nødvendig.

PPPS 2. oktober: På grund af coronarestriktionerne vil omvisningen omfatte 1) en (siddende) introduktion til udstillingens temaer og dilemmaer, 2) møde med enkelte af Gauguins værker og 3) møde med samtidskunst, der behandler temaet om kolonianisme. De dele af udstillingen, hvor Gauguins mere ikoniske og kendte værker er udstillet, og hvor det pt ikke er muligt at lave omvisninger, må man så efterfølgende selv besøge.   

 

 

Hvor

Glyptoteket

Dantes Plads 7

1556 København V

Vi starter i Carls bar.


Hvornår

Tirsdag d. 12. januar 2021

Kl. 13:25 - 15:30


Pris

Ledig

125 kr.

Medlem

125 kr.

Seniormedlem

125 kr.

Studiemedlem

125 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 29. december 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

10


Ledige pladser

0

Tilvalg

Ledsager

150 kr.

Arrangementsnr.

335204