Arrangement

IDA Randers: Komikeren CARSTEN BANG (onemanshow)

Ta' med IDA Randers ind og oplev det nye one man-show med CARSTEN BANG fra supergode pladser på Værket i Randers. IDA Randers er vært for en velkomstdrink inden showet.

Værket, Randers

Lørdag d. 18. september 2021

Kl. 18:30 - 21:00

Fra 175 kr.

Tilmeldingsfrist 11. september 2021 - kl. 23:55

Ta' med IDA Randers ind og oplev en af dansk komiks sværvægtere - Carsten Bang - i hans nye onemanshow på Værket i Randers. IDA Randers har gode pladser helt oppe ved scenen på række 1,2,3.
Vi mødes ½time inden, hvor IDA Randers vil være vært for en forfriskning mens der networkes/small-talkes...

 

Mere om showet:

Lighederne mellem en klassisk punker og komiker Carsten Bang er forsvindende små. Der var nok en enkelt vild episode eller to under Bangs opvækst i Kjellerup, men rigtig punker blev han aldrig. Men graver man dybere, er der faktisk tre ligheder, der gør, at man med lidt god vilje kan putte Bang ind i punken.

1) Carsten Bang har været en del af dansk stand-up siden den spæde begyndelse i 1991. Knap 30 år senere har han en lang og imponerende karriere og succesfulde soloshows i bagagen. Og det er på trods af, at han aldrig har haft et mål eller noget bestemt, han vil opnå. Nærmere en: ‘Hey-Ho-Let’s-Go’-mentalitet – Lighed nr. 1!

2) Den enkle glæde og den rå energi i stand-up er ret punket.
”Mange punkbands opstod ved at de så et andet band – så hvor nemt det var – og lavede så deres eget band. Jeg så nogen lave stand-up – så hvor nemt de fik det til at se ud – og trådte så selv op på scenen. For at få mit drug; grinet!” siger han.

3) Ingen skulle fortælle punkerne hvad der var rigtigt og forkert. Det skulle de nok selv finde ud af. Lighed nummer tre! Carsten Bang repræsenterer i dag intelligent og underfundig stand-up fra højeste hylde, med masser af selvironi og skarpe punchlines.

Glæd jer til PUNK!, hvor Carsten Bang skærer helt ind til benet, skruer ned for reglerne, op for de enkle skarpe jokes – og ligesom punkerne, giver finger til regler og strukturer – med et show, hvor det eneste Bang leder efter er sit drug; den rå, rene latter fra publikum.

 

Praktisk info:

  • Pladserne er nummererede siddepladser, og IDA Randers har pladser midt for på række 1+2+3, altså de bedste pladser lige foran scenen.
  • Vi mødes senest kl. 18.30 ved flyget (det store klaver) lige ved hovedindgangen til Værket (ved karruseldøren). IDA Randers vil her være vært for en lille velkomst-forfriskning, mens billetter udleveres. Der small-talkes/netværkes indtil showet starter kl. 19.00.
  • Hvert IDA tilmeldt kan tilmelde max 3 ledsager.
  • Der plejer at være 3 timers gratis parkering ved værket med indgang fra Fabersvej (men hold dig selv lige ajour herom- Se evt. her).
  • Et fif til folk, der ikke kender Værket: Man kan med fordel for egen regning booke spisning på Værkets egen stemningsfulde restaurant, Café Sven Dalsgaard.

 

IDA Randers:

Bemærk at alle arrangementer i IDA Randers laves af den superseje bestyrelse, samt de flere frivillige aktive, der yder en indsats i IDA Randers - alt sammen helt frivillig og ulønnet.
Hvis du bor eller arbejder i Randers-/Favrskov kommune er du tilknyttet IDA Randers, og har du en ide til et fedt event, som du gerne vil have på benene, så kontakt bestyrelsen, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig – det er faktisk meget nemt. Kontakt også bestyrelsen, hvis du blot vil høre om mulighederne og fordelene ved at være aktiv i IDA Randers. Fx hvis du vil udvide dit netværk som tilflytter til byen el.lign.
Bestyrelsen kan kontaktes på idaranders@googlegroups.com
Man kan også følge IDA Randers på Facebook ved at klikke her, eller se andre IDA Randers events via IDA.dk ved at klikke her.

 

Hvor

Værket

Svend Dalgas Plads 1

8900 Randers

Vi mødes ved flyget lige ved hovedindgangen til Værket (ved karruseldøren). Her udleveres billetter


Hvornår

Lørdag d. 18. september 2021

Kl. 18:30 - 21:00


Pris

Ledig

175 kr.

Medlem

175 kr.

Seniormedlem

175 kr.

Studiemedlem

175 kr.

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 11. september 2021

Kl. 23:55


Antal pladser

16


Ledige pladser

14

Tilvalg

Ledsager

200 kr.

Arrangementsnr.

338790