Arrangement

Interesseret du dig for computerspil - teknisk eller historisk?

Har du en god historie om, hvad og hvordan computerspil har været en del af dit liv – eller er du ”bare” computer- eller spillenørd og måske endda har en dybereliggende viden om spilopbygning, så har vi brug for dig.

Teknisk Museum, Helsingør

Torsdag d. 05. november 2020

Kl. 17:00 - 19:00

Gratis

Tilmeldingsfrist 01. november 2020 - kl. 23:55

Danmarks Tekniske Museum arbejder på en udstilling om computerspil og spilkonsoller med planlagt åbning i januar 2021.

Gaming er i dag en vigtig del af mange danskeres hverdag – både for drenge, piger og voksne. I dag spiller ca. halvdelen af alle danskere regelmæssigt og blandt danske teenagedrenge er det over 90%, der spiller næsten dagligt. I de seneste år er gaming også blevet en professionel sport med skyhøje pengepræmier på spil og tusindvis af tilskuere til store turneringer. Fx er det danske esporthold Astralis blevet blandt et af verdens bedste. Så gaming er en vigtig del af manges liv i dag, og det vil museet gerne dokumentere og vise i den nye udstilling GAMER.

Og det er ikke blot spilkonsoller, der er brug for. Det er i lige så høj grad oplevelser og erfaringer både med hardwaren og softwaren.  

Har du

  • arbejdet professionelt med udvikling af spil eller konsoller
  • brugt din fritid på at spille
  • børn eller børnebørn som spiller meget
  • så vil museet meget gerne bruge din historie og erfaring.

Derfor indbyder museet i samarbejde med IDA til et orienteringsmøde, hvor museumsinspektør Jacob Thorek Jensen kort vil informere om intentionerne med udstillingen – og hvor der bliver god tid til at høre din historie og om hvordan den og du selv kan blive en del af udstillingen.

Der bydes på en sandwich, så vi har lidt at tygge på mens vi lytter og taler.

Der vil også være mulighed for fri adgang til at kunne se museets samlinger mellem kl. 16-17, når du har tilmeldt dig arrangementet.

Uddrag af pressemeddelelse om den kommende udstilling:

”I kraft af sin stigende popularitet danner gaming baggrund for mange danskeres selvforståelse, fællesskaber og måden, vi kommunikerer på. Med udstillingen vil vi vise, hvordan gaming ikke kun handler om unge drenge, der sidder i kælderværelset og spiller skydespil, men derimod rummer mange forskellige interesser, og er et mere komplekst fænomen end mange af os måske går og forestiller os” fortæller museumsinspektør Jacob Thorek Jensen.

Derfor søger museet gamle spilkonsoller og gaming-computere - gammelt gaming-udstyr, hvad enter det er Commondore 64, GameBoy eller noget helt andet.

Museet passer selvfølgelig godt på os og iagttager gældende Corona-regler.

Hvor

Teknisk Museum

Fabriksvej 25

3000 Helsingør


Hvornår

Torsdag d. 05. november 2020

Kl. 17:00 - 19:00


Pris

Ledig

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 01. november 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

30


Ledige pladser

29

Arrangementsnr.

338231