Arrangement

Jens Olsens Verdensur

Jens Olsens Verdensur v/ urmager og konservator Søren Andersen Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Jens Olsens Verdensur er et af verdens mest præcise mekaniske ur - kendetegnet ved dets æstetiske udtryk og avancerede teknik. Søren

IDA Mødecenter, København V

Torsdag d. 10. december 2020

Kl. 16:30 - 18:30

Gratis

Jens Olsens Verdensur er et af verdens mest præcise mekaniske ur - kendetegnet ved dets æstetiske udtryk og avancerede teknik, der består af 12 værker som tilsammen har over 14.000 dele. Uret stod færdigt i 1955, og er med sin fremtrædende placering på Københavns Rådhus en populær turistattraktion.

Verdensuret gennemgik en større renovering fra 1995 til 1997. Desværre er der siden opstået nye udfordringer – problemer som skulle løses. Planetværket blev forkert styret af Sol- og Måneværket, så planeterne kørte ujævnt. Nogle tandhjul skulle fornyes, fordi disse ikke var runde eller rummede små defekter. Adskillige kuglelejer skulle udskiftes. I efteråret 2017 begyndte uret for alvor at tabe tid for til slut at gå helt i stå. En reparation blev anslået at koste cirka 1,5 millioner kroner. I foråret 2019 lykkedes det så endelig for et politisk flertal på Rådhuset at sikre midler til at reparere uret. Der blev i marts 2019 afsat 1,2 mio. kr. til renovering af Jens Olsens Verdensur og rensning af klimaanlægget. Desuden støtter Augustinus Fonden reparationen med en halv million kroner.

Overborgmester Frank Jensen (S) sad for bordenden, da beslutningen blev taget og udtaler: ”Jens Olsens Verdensur er blevet en del af Københavns identitet og et tilløbsstykke for turister fra både ind- og udland. Derfor er jeg meget glad for at, at det lykkedes os at finde de nødvendige midler til reparationen, som forventes afsluttet i efteråret 2019 – så vi alle igen kan glæde os over, at uret går, som det skal”. Søren Andersen vil i foredraget fortælle om urets historie samt om sine erfaringer fra 1976 til i dag, hvor han for anden gang, sammen med sine dygtige medarbejdere – brdr. Sten og Jørgen Hegner, adskiller uret efter de sidste 20 års drift.

Du behøver ikke være IDA medlem for at deltage i arrangementet. Tryk på tilmelding og opret dig, så er du tilmeldt arrangementet.

_____________________________________________________


GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsmail. Så går du ikke glip af alle de spændende kurser, konferencer, gå hjem-møder og virksomhedsbesøg, vi afholder hvert år.

TILMELD DIG HER

Du kan sagtens modtage nyhedsmailen, selvom du ikke er IDA medlem - det er åbent for alle.

Hvor

IDA Mødecenter

Kalvebod Brygge 31 - 33

1780 København V

Se mødetavlen


Hvornår

Torsdag d. 10. december 2020

Kl. 16:30 - 18:30


Pris

Deltager, ikke medlem af IDA

0 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

0 kr.

Firmamedlem

0 kr.

Medlem af arrangør

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 06. december 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

45


Ledige pladser

0

Tilvalg

Ledsager

0 kr.

Arrangementsnr.

336741