Arrangement

Karen Blixen Museet

Besøg Rungstedlund, få en omvisning i museets galleri med Karen Blixens originale tegninger og malerier og se hendes smukke stuer.

Karen Blixen Museet, Rungsted Kyst

Tirsdag d. 04. august 2020

Kl. 13:25 - 15:30

Fra 110 kr.

 

BeskrivelseLink kopieret

Da Karen Blixen (1885 - 1962) i 1931 vender tilbage til Danmark fra Afrika, flytter hun ind hos sin mor på Rungstedlund. Og efter moderens død i 1939 arver hun sammen med sine søskende huset, hvor hun bliver boende indtil sin død.

I december 1985 får filmen ”Out of Africa” - baseret på Karen Blixens roman fra 1937 om hendes liv på farmen i Kenya - verdenspremiere i New York. Og da den om foråret får tildelt 7 Oscars, bevirker det et sådant internationalt boom i salget af hendes bøger, at Rungstedlundfondens økonomi konsolideres, hvorved der skabes grundlag for dens byggeplaner. Herefter kan Karen Blixen Museet i foråret 1991 åbne på Rungstedlund efter endt ombygning.

Som ung ønskede Karen Blixen faktisk at blive kunstmaler, og efter et år på tegneskole gik hun i årene 1903-1906 i forberedelsesklassen for kvinder på Kunstakademiet i København. Desuden rejste hun i 1910 et par måneder til Paris for at få maleundervisning . Ved besøget får vi således først og fremmest en omvisning i museets galleri med Blixens originale tegninger og malerier fra både Danmark og Afrika. Vi kaster dog også et blik ind i hendes stuer, der står, som hun selv indrettede dem, og giver et levende indtryk af hendes hjem, og hvor hendes sans for farver, bl.a. på grund af de mange blomsterbuketter, vækkes til live.

Efter omvisningen går vi hen i museets hyggelige café til en kop kaffe/te med en god kage.

Maks 1 ledsager.

PS: Det viste billede har titlen "Næsehornsfugl, krukke og Holbergs "Dannemarks Riges Historie"" og er fra ca. 1923.

PPS: Efter cafébesøget er det muligt på egen hånd at se museets faste udstilling om Karen Blixens livshistorie.

I forbindelse med besøget anbefales desuden, at man giver sig tid til at gå en tur i parken – ad stien forbi dammen og den hvide bro og gennem frugthaven og skærehaven, der forsyner stuerne med friske blomster, og derefter gennem fuglereservatet op til lundens højeste punkt, Evalds Høj, ved hvis fod Karen Blixen ligger begravet under den store bøg.

 

 

Praktisk InfoLink kopieret

Hvor

Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111

2960 Rungsted Kyst


Hvornår

Tirsdag d. 04. august 2020

Kl. 13:25 - 15:30


Pris

Ledig

110 kr.

Medlem

110 kr.

Seniormedlem

110 kr.

Studiemedlem

110 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 21. juli 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

23


Ledige pladser

1

Tilvalg

Ledsager

140 kr.

Arrangementsnr.

336575