Arrangement

Motor Mille i Galaksen, Værløse

Motor Mille som er kendt fra Ramasjang kommer og spiller med sit band i Galaksen i Værløse. Tag børn eller børnebørn med til en hyggelig formiddag. Der er med i prisen en lille popkorn og en juice brik.

Galaksen, Værløse

Lørdag d. 19. september 2020

Kl. 09:15 - 11:00

Fra 75 kr.

Tilmeldingsfrist 09. august 2020 - kl. 23:55

Dørene åbner kl. 9:30. Koncerten starter kl. 10:00 og varer ca. 50 minutter.

Kom og dans med, når Motor Mille og hendes band til næste år optræder rundt om i landet med deres nye skøre, glade og musikalske show for børn mellem 1 og 99 år.

Motor Mille og musikanterne garanterer et show fyldt med sange, musik, dans, sjov og ballade. Og de sørger også for, at alle kan være med og får en god og sjov oplevelse – uanset om det er første gang, man snører danseskoene eller ej.

I 2016 spillede Motor Mille for første gang med sit eget band. Siden da har den underholdende pige fra Ramasjang optrådt flere gange, og nu er det tid til at gentage succesen og dele både danseglæde og grinepauser med børnene.

Så tag børn og bedstemor under armen, og glæd jer til at grine, danse og fjolle med den energiske og storsmilende Motor Mille, når hun med sit band står klar til at underholde børn og barnlige sjæle i det nye år.

Band:
Mikkel Fisker: Bas, kor
Mads Fogt: Guitar, kor
Jens Daugaard: Trommer, kor

Der er ingen stole i salen – vi sidder på gulvet og giver børnene mulighed for at danse, hoppe, synge og – hvis de er modige – løbe helt frem til scenen og Motor Mille. For dem, der ikke har mulighed for, at sidde på gulvet, er der et begrænset antal siddepladser på vores balkon.

Tidsplan:

kl 9:15 udleveres billetter ved tæt ved døren til bibliotekket

kl. 9.30 Åbnes døren til salen.

kl. 10.00 showet starter og slutter ca. kl. 11.00

Pris:

I prisen er inkluderet billetten, garderoben og lille popkorn samt en juice brik pr. person.

Alle børn skal tilmeldes ved hjælp af tilvalgs funktionen.

IDA-ansvarlig:

Marie Louise Esbech, 28432426.

Hvor

Galaksen

Bymidten 48

3500 Værløse


Hvornår

Lørdag d. 19. september 2020

Kl. 09:15 - 11:00


Pris

Ledig

75 kr.

Medlem

75 kr.

Seniormedlem

75 kr.

Studiemedlem

75 kr.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 09. august 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

49


Ledige pladser

0

Tilvalg

Børn

75 kr.

Ledsager, voksen

125 kr.

Arrangementsnr.

336139


Arrangør

Ungeudvalg, IDA Nordsjælland