Arrangement

Nøddeknækkeren ... i Tivoli

Se decembers eventyrballet i Tivoli og nyd Tjajkovskijs dejlige musik.

Tivolis Koncertsal, København

Fredag d. 11. december 2020

Kl. 16:30 - 18:45

Fra 410 kr.

Tilmeldingsfrist 11. august 2020 - kl. 23:55

Saml hele familien i Tivoli og nyd et ægte juleeventyr.

Kom med ind i den unge Claras drømmeverden, når hun efter en begivenhedsrig juleaften - hvor både H. C. Andersen og balletmester August Bournonville er blandt gæsterne - falder i en eventyrlig søvn og vågner i verdens bedste drømmeland: Tivoli.

Sammen med den fine nøddeknækker, hun netop har fået i julegave, får Clara en nattesøvn, hun sent vil glemme. For hun kommer gennem regn og rusk frem til et snedækket Tivoli, som på magisk vis forvandler sig til en sommervarm eventyrhave, fuld af dans og musik anført af Harlekin, Columbine og Pjerrot.

Siden urpremieren i 2012 er det blevet en decembertradition, at den foreliggende udgave af Nøddeknækkeren vises i Tivolis Koncertsal hvert andet år, og det er således 5. gang, vi kan se den.

Dronning Margrethe er den kyndige hånd bag forestillingens dekorationer og kostumer, som danner rammen om Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixens koreografi. Og det er Henrik Vagn Christensen, som dirigerer Tivoli Copenhagen Phil til Pjotr Tjajkovskijs dejlige musik.

IDA-arrangør har rigtig gode billetter - på den 3. og den 4. række midtfor (på billetterne står der imidlertid 11. og 12. række, da de 8 første rækker er fjernet for at give plads til orkestergrav) - og billetterne giver også adgang til Tivoli, så at man om ønsket kan komme ind i haven allerede ved frokosttid eller først på eftermiddagen. Se imidlertid nedenfor under PPS.

Maks 1 ledsager, idet der også er mulighed for til en lidt lavere pris at medtage børn og unge under 25 år. Teatret anbefaler, at børn er mindst 6 år.

Tidsplan

Kl. 15.30 Dørene til koncertsalen åbnes

Kl. 16.30 Forestillingen begynder

PS: Der må forventes en total udsolgt sal, og det anbefales derfor, at man ikke ankommer i sidste øjeblik. På grund af megen trængsel i publikumsfoyeren har IDA-arrangør desuden fravalgt at samles i pausen til en drink, hvilket så har gjort billetprisen endnu mere attraktiv.

PPS: 20. maj er billetterne på disse to rækker udsolgt. Men det er lykkedes at reservere endnu en række, nemlig den 5. række midtfor.

 

Hvor

Tivolis Koncertsal

Vesterbrogade 3

1630 København

Billetterne forventes fremsendt pr. post medio oktober.


Hvornår

Fredag d. 11. december 2020

Kl. 16:30 - 18:45


Pris

Ledig

410 kr.

Medlem

410 kr.

Seniormedlem

410 kr.

Studiemedlem

410 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 11. august 2020

Kl. 23:55


Antal pladser

51


Ledige pladser

0

Tilvalg

Ledsager

530 kr.

Børn og unge under 25 år

500 kr.

Arrangementsnr.

335205