Arrangement

Okklusionstræning og tilhørende nye forskningsresultater indenfor Blood-flow restricted (BFR) muskeltræning

Blood-Flow Restricted muskeltræning = SÆRDELES potent muskelvækst og forbedret maximal muskelstyrke. BFR har markant positiv effekt hos såvel patienttyper med muskel- og ledsvækkelse, raske unge og ældre mennesker, samt for meget veltrænede atleter.

AAU - Auditorie 1.104, Aalborg

Onsdag d. 29. marts 2017

Kl. 17:30 - 20:00

Fra 0 kr.

Okklusionstræning: implikationer for atleter og patienter, fysiologiske adaptationsmekanismer

Forelæser: Professor, Ph.d.Per Aagaard, SDU

Tilgængelige forskningsresultater samt praktisk erfaring har vist, at progressivt justeret styrketræning med tunge træningsbelastninger er et effektivt redskab til at udløse vigtige funktionelle adaptationer i både muskulatur og nervesystem. Denne træningsform anvendes derfor i dag helt grundlæggende til at opnå en forbedret præstationsevne indenfor mange sportsgrene samt ved rehabilitering af tabt muskelmasse efter skade eller sygdom.

Nye videnskabelige studier har imidlertid påvist at styrketræning med lave ydre belastninger og samtidig nedsat blodtilførsel ('okklusion') til de involverede muskelgrupper, kan medføre potent muskelvækst (hypertrofi) som ledsages af tilsvarende forbedringer i maximal muskelstyrke/power.

Foredraget vil præsentere forskningsresultater, hvor okklusionstræning (også kaldet blood-flow restricted (BFR) muskeltræning) er blevet anvendt til at producere muskelhypertrofi dels i raske unge og ældre mennesker, dels hos meget veltrænede atleter og dels i forskellige patientgrupper med muskelsvækkelse og resulterende funktionstab (fx ACL rekonstruktion, muskelgigt, artrose, hypertension, metabolsk syndrom).

Foredraget vil endvidere beskrive de potentielle cellulære, molekylære og hormonelle adaptationsmekanismer, som menes aktiveret ved BFR træning, eksempelvis aktivering af myogene stamceller (satellit celler), øget egenproduktion af anabolske vækstfaktorer (IGF-I) og nedsat egenproduktion af molekylære hæmmere af muskelvækst (myostatin), for blot at nævne nogle få vigtige faktorer.

Sluttelig vil foredraget gennemgå vigtige sikkerhedsaspekter, som skal iagttages i forbindelse med BFR træning i både raske individer såvel som i kliniske patienter. Undervejs i foredraget vil der blive præsenteret forskningsresultater og praktiske eksempler på BFR træning i både raske personer såvel som patienter foretaget af foredragsholderens egen forskningsgruppe ved Syddansk Universitet.

Ivan Højlund medtager et antal okklusionsmanchetter og en smule grej, så evt. interesserede kan få mulighed for at se og evt. prøve BFR-udstyr efter forelæsningen – De der ønsker at afprøve teknikken i praksis, bedes kontakte Ivan direkte på 3ARaadgivning@gmail.com af hensyn til planlægningen af arrangementet. Alternativt kan Ivan tilbyde en personlig instruktion i et træningscenter -Og skulle der være interesse for at tale vægttab, diæt og træning finder vi nok også plads til det :-). Ivan tabte godt 20 kg uden store ”omkostninger” på ca 2 mdr. startende august 2016.

Afholdes Kroghstræde 3, auditorie 1.104

NB:!!!!!Der vil være indgangskontrol og eneste gyldige adgang er betaling/AFTALE forud (dog ikke VIP´s uden dette krav). Står personer ikke opført på listen over tilmeldte, afvises fremmødte!!!

Kemi & Bioteknik, IDA Nord er vært for et mindre traktement, der er inkluderet i prisen.

Kort over AAU Krogstræde - find vej (KUN indgangen mærket med et rødt H 8 i cirklen på kortet er åben!)

Ved problemer med fremmøde eller andet kontakt venligst Ivan 42436912 el. mail.

Bliv medlem af Kemi og Bioteknik, IDA Nord
Medlemskab af Kemi og Bioteknik, IDA Nord er gratis for IDA medlemmer, tilmeld dig her hvis du ønsker medlemskab (husk du skal være logget på ida.dk), vælg Min Profil → Netværk og Abonnementer. 

Nyhedsmail Kemi og Bioteknik, IDA Nord er gratis for alle!
Tilmeld dig Kemi og Bioteknik, IDA Nord's nyhedsmail, det er gratis for alle.

Hvor

AAU - Auditorie 1.104

Kroghstræde 3

9220 Aalborg


Hvornår

Onsdag d. 29. marts 2017

Kl. 17:30 - 20:00


Pris

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

75 kr.

IDA-medlem

75 kr.

Seniormedlem

75 kr.

Studiemedlem

75 kr.

Ikke IDA-medlem

350 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

350 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 28. marts 2017

Kl. 23:55


Antal pladser

30


Ledige pladser

1

Tilvalg

Ledsager

200 kr.

Arrangementsnr.

322416


Arrangør

Kemi og Bioteknik, IDA Nord


Medarrangører

Kemi- og Bioteknologisk Udvalg, IDA Østjylland