Arrangement

Se og hør Bernstorff Bunkerens historie

Rundvisning og foredrag om bunkeren og koldkrigstiden med efterfølge frokost på Bernstorff Slot

Musikbunkeren, Gentofte

Mandag d. 10. maj 2021

Kl. 10:00 - 15:00

Fra 250 kr.

Tilmeldingsfrist 02. maj 2021 - kl. 23:55

Hvad er Bernstorff Bunkeren?
En af danmarkshistoriens nok bedst bevarede hemmeligheder er koldkrigsbunkeren i parken ved Bernstorff Slot i Gentofte.
Sven Krarup Nielsen var med i mange år som ansvarlig for veje og transport i region VI Hovedstaden. Og det er Sven, der fortæller bunkerens historie (se video nederst).
I dag bruges bunkeren dog til musikskole.

 

Hvad skal vi høre og se
I bunkeren fortæller Sven om
  • Trusselsituationen under Den kolde Krig
  • Organisering af Totalforsvaret i 1980- og 1990-erne
  • Det fysiske anlæg, herunder selve Bernstorffbunkeren
  • Vejdirektoratets og amtsvejvæsenets rolle i totalforsvaret
  • Hvad man øvede og hvad man kunne i bunkeren
  • Rundvisning og fortælling om hvad Gentofte Kommune nu bruger bunkeren til
 Frokost
Kl. 13 er der frokost på Bernstorff Slot med klassiske lækkerier samt 2 slags brød og hjemmelavet smør samt en øl eller vand Tidsplan med ca.-tider
Rundvisning, kaffe og foredrag i bunkeren 10:00 – 12:30
Frokost på Bernstorff Slot 13:00 – 14:30
Parkvandring på egen hånd 14:30 – IDA-ansvarlig
Jens R. Rasmussen

24 40 87 22 – Jens.R.Rasmussen@tvegaard.dk

 

Parkering og findested
Der er parkering på den modsatte side af Jægersborg Allé og på Jægerbakken lige overfor.Bunkeren kan ikke ses! Gå efter "Musikbunkeren"; og lad os mødes udenfor musikbunkerskiltet.

 

Bernstorff bunkeren

Bernstorff Slot i Gentofte blev i 1939 stillet til rådighed for Statens Civile Luftværn som luftværnsskole og kontor. Slottet fungerede under hele den kolde krig som uddannelsessted for Civilforsvaret1.

I 1953 byggede Civilforsvarsstyrelsen en bunker i parken ved slottet for styrelsens Landskommando og Østre Landsdelskommando. Denne bunker blev efterhånden for lille til Civilforsvarsstyrelsens opgaver i krigstid, og derfor blev det i 1966 besluttet at flytte disse opgaver til en ny og større bunker i Store Dyrehave ved Hillerød2.

Da bunkeren i Store Dyrehave var færdigbygget i 1971, overtog Bernstorff bunkeren i stedet opgaven som Storkøbenhavns Områdekommandocentral med at lede og koordinere civilforsvaret i Hovedstadsregionen (Civilforsvarsregion VI og Civilforsvaret for Storkøbenhavn). Samtidig blev bunkeren udvidet, så der blev plads til denne nye funktion som overordnet kommandocentral for de mange kommunale kommandocentraler i regionen, bl.a. Frederiksberg Kommandocentral3.

Hvis Danmark var blevet angrebet under den kolde krig, skulle Civilforsvaret, Politiet og en række andre statslige og kommunale myndigheder (i alt ca. 120 mand) samles i bunkeren og koordinere det civile samfunds videreførelse i regionen, herunder holde styr på evakueringer, hospitaler og gravpladser. Det var en stor opgave, bl.a. fordi en evakuering (eller selvevakuering) af områdets befolkning ville være vanskelig at gennemføre.

Bunkeren på 1.035 kvm var den største regionale kommandocentral i Danmark. Den var udstyret med gassluse, afvaskningsrum, vagtrum, kontorer og stabsrum samt opholdsrum, maskinrum, signalrum og det særlige kryptorum, som man skulle være sikkerhedsgodkendt for at have adgang til. Den havde et internt rørpostsystem, som dækkede det meste af bunkeren. Bunkeren havde stort set ingen sovefaciliteter.

Efter Tjernobyl-ulykken i 1986 blev bunkeren også operativt hovedkvarter for atomberedskabet i Danmark4.

I dag er bunkeren overdraget til Gentofte Kommune, og den blev i 2013 ombygget til musikbunker. Et lokale er indrettet som koldkrigsrum.

Film om bunkeren.

Hvor

Musikbunkeren

Jægersborg Allé 111

2830 Gentofte


Hvornår

Mandag d. 10. maj 2021

Kl. 10:00 - 15:00


Pris

Ledig

250 kr.

Medlem

250 kr.

Seniormedlem

250 kr.

Studiemedlem

250 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

400 kr.

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 02. maj 2021

Kl. 23:55


Antal pladser

40


Ledige pladser

13

Tilvalg

1. ledsager

325 kr.

2-4. ledsager

400 kr.

Arrangementsnr.

338242