Arrangement

Sommerhack 2021

Kom til Sommerhack 2021, som byder på en masse spændende aktiviteter indenfor teknologi, elektronik og software, for både børn og voksne. Så tag dit computer og telt under armen og kom til årets maker-camp i Midtjylland.

Vammen Camping, Tjele

Fra onsdag d. 01. september 2021. kl. 16:00

Til søndag d. 05. september 2021. kl. 12:30

Gratis

Tilmeldingsfrist 31. august 2021 - kl. 23:59

Til Sommerhack vil der være spændende projekter, talks, mad inkluderet og god stemning omkring bålet om aftenen i fællesrummet “pejsestuen”.

Medbring gerne et eller flere projekter, hvis du har noget du arbejder på eller har bygget, og bliv inspireret af andre deltageres kreative og vilde idéer! Det kan være alt lige fra et stykke software på din computer, over strik eller en udendørs lysinstallation til noget elektronik du har bygget. Makerkulturen spænder bredt, selvom en stor del af deltagerne har et teknisk fokus. De gode idéer opstår ofte på tværs af discipliner! Læs mere på Sommerhacks website.

Hver dag vil der være talks om forskellige emner inden for bl.a. teknologi, elektronik og software, så der er masser at give sig til hvis du ikke har et projekt med, som tager din opmærksomhed.

Tag gerne familien med til hygge i det fri: Der er bl.a. legepladser og workshops for børn, og sidste år samlede en del af børnefamilierne sig i et område vi kaldte for “Bulderby”.

Vi håber på sol og sommer, så vi også kan dase på stranden ved søen, men fortvivl ej hvis der kommer en byge. Vi sørger for at der er plads til hygge i fælleslokalet omkring ildstedet, og på pladsen vil der også være et par festtelte, med fast bund og langborde, el, WiFi og kablet net.

Rammerne er lagt og kun fantasien sætter grænser (næsten) for hvad I kan gøre eventet til. Vi glæder os til at se jer!

Billetsalg
Bemærk at tilmelding og billetsalg skal ske på Sommerhacks egen hjemmeside.
Se mere på Sommerhack.dk, hvor der også er billeder og videoklip fra tidligere år.

Medlemsrabat
Sommerhack 2020 arrangeres af OSAA og HAL9k og IDA Embedded er med som sponsor.
Medlemmer af IDA har således mulighed for at købe billetter til en reduceret pris. 

Corona-regler og praktisk info.
Sommerhack afvikles af og vi henviser derfor til Sommerhacks website med praktisk info omkring regler og restriktioner.
Praktisk info – Sommerhack



Hvor

Vammen Camping

Langsøvej 15

8830 Tjele


Hvornår

Fra onsdag d. 01. september 2021. kl. 16:00

Til søndag d. 05. september 2021. kl. 12:30


Pris

Medlem af arrangør

0 kr.

Ledig

0 kr.

IDA-medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 31. august 2021

Kl. 23:59


Antal pladser

100


Ledige pladser

100

Arrangementsnr.

340888


Arrangør

IDA Embedded


Medarrangører

Elektroteknisk Gruppe, IDA Østjylland

IDA Connect