Arrangement

Valkendorfs Kollegium- rundvisning med efterfølgende spisning

Valkendorfs Kollegium- "Pisserendens Juvel"

Valkendorfs Kollegium, København K

Tirsdag d. 08. september 2020

Kl. 17:00 - 20:00

Fra 150 kr.

Tilmeldingsfrist 07. september 2020 - kl. 10:00

 

BeskrivelseLink kopieret

I 1588 købte rentemester Christopher Valkendorf Hvidekloster, der var kloster og studiebolig for munke af Karmeliterordenen. Christopher indrettede bygningen til kollegium og fik det indviet den 26. februar 1589 med navnet Valkendorfs Kollegium. Kollegiet bliver dog også omtalt som Pisserendens Juvel mens alumnerne ofte omtaler deres hjem som Vallekolle. Den bygning som Christopher købte var mere end 70 år gammel og krævede meget vedligeholdelse undervejs. Christopher blev i 1596 forfremmet til rigshofmester, en titel som han beholdte frem til sin død i 1601. I 1658 blev kollegiet ramt af en granat under Karl Gustavs bombardement af København og især husets bibliotek tog voldsomt skade.Under den store brand i 1728 blev kollegiet meget medtaget og var ubeboeligt i flere år efter. I 1865 blev det besluttet at hele bygningen skulle rives ned og der i stedet skulle bygges en ny, længere inde på grunden. Dermed blev de sidste rester af Hvidekloster fjernet, men klostermuren omkring grunden blev bevaret og danner den dag i dag stadig rammen omkring kollegiets grund. I 1866 kunne alumnerne flytte ind i den nye kollegiebygning, som er den bygning der stadig står i dag. Der blev dog i 1920 tilføjet en ekstra etage. Kollegiebygningen og klostermuren er sidenhen blevet fredet og vedligeholdelse er derfor en vigtig del af kollegiet.

Nordens ældste kollegium tilbyder rundvisninger i de historiske omgivelser i Indre By. Kollegiet blev grundlagt i 1589 af adelsmanden Christoffer Valkendorf og siden dengang har kollegiet været bolig for studerende, der siden er gået over i danmarkshistorien, fx Grundtvig, B. S. Ingemann og Frode Jakobsen

På rundvisningen besøger vi kollegiets bunker, Lektoriet, nogle af de studerendes værelser, kælder og ikke mindst kollegiets store have. På turen fortæller rundviseren nogle af de mange sjove historier om kollegiet, fx om den store skandale da et par damesko en morgen blev fundet på kollegiet. Officielt blev kvindelige beboere nemlig først tilladt i 1971.

Rundvisningen varetages af en nuværende boer på kollegiet, som har stor erfaring med at formidle kollegiets historie.

Rundvisningen tager ca. 1 time. Efter rundvisningen har vi bestilt bord på Paludan Bogcafé, Fiolstræde 10. Hvor vi skal spise ribeye m/div. tilbehør.

Prisen er incl. middag, men excl. drikkevarer.

Hvert medlem kan tage 1 ledsager med.

Arrangør: Stig Skødt tlf. 22 42 78 43

 

 

 

Praktisk InfoLink kopieret

Hvor

Valkendorfs Kollegium

Sankt Peders Stræde 14

1453 København K


Hvornår

Tirsdag d. 08. september 2020

Kl. 17:00 - 20:00


Pris

Ledig

150 kr.

Medlem

150 kr.

Seniormedlem

150 kr.

Studiemedlem

150 kr.

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 07. september 2020

Kl. 10:00


Antal pladser

21


Ledige pladser

0

Tilvalg

Ledsager

175 kr.

Arrangementsnr.

336613