Arrangement

Vejen til industriel fusionsenergi og status på Wendelstein 7-X stellaratoren

Kom at hør en af verdens førende eksperter inden for plasmafysik, danske professor, Thomas Sunn Pedersen, Max Planck instituttet i Tyskland. Hør Jens Ramskov, videnskabsjournalist på ugebladet Ingeniøren introducere status på fusionsforskningen.

IDA Conference, København V

Tirsdag d. 20. oktober 2020

Kl. 17:00 - 19:30

Fra 100 kr.

Tilmeldingsfrist 16. oktober 2020 - kl. 12:00

Ideen om, at fusion kan levere energi til hele verden, har været et ønske scenarie i lang tid, men hvad er udsigten til at fusion kan forsyne hele verden med uudtømmelig energi?

For 5 år startede et nyt fusionseksperiment, stellarator Wendelstein 7-X, i Greifswald, Tyskland som i 2018 satte en ny verdensrekord for fusions-trippelproduktet i stellaratorer ved en plasmatemperatur på 40 millioner grader.

Hvad har Wendelstein 7-X stellaratoren opnået efter sidste opgradering og hvad er forventningerne til fremtiden?

Ved aftenens arrangement vil Thomas Sunn Pedersen fortælle om principperne i en stellarator, status på forskningen, morgendagens forsøg og hvorfor stellaratoren kan vise sig at være en hurtigere vej at opnå industriel fusionsenergi end tokamakken.

Thomas Sunn Pedersen er professor ved Max-Planck-instituttet for plasmafysik i Tyskland og er direktør for den eksperimentelle forskningsdivision for stellaratorkant- og divertorfysik. Tidligere var han professor ved Columbia University, USA. Han er en af verdens førende eksperter inden for plasmafysik.

Jens Ramskov, videnskabsjournalist på ugebladet Ingeniøren, som de fleste ingeniører nok kender for de knivskarpe faktabaserede artikler, vil introducere status på fusionsforskningen og er moderator på aftenens arrangement.

Program

17.00 Velkommen ved IDA Energi

17.05 Veje til industriel fusionsenergi v/videnskabsjournalist Jens Ramskov, Ingeniøren

17.25 Wendelstein 7-X Stellaratoren, en stepstone til industriel fusionsenergi? v/ Thomas Sunn Pedersen, professor og direktør for Stellarator og divertor Fysik, Max-Planck Instituttet for plasma fysik, Greifswald, Tyskland

18.10 Sandwich og networking

18.30 Fortsættelse af Thomas Sunn Pedersen’s foredrag

19.10 Spørgsmål og opsamling v/Jens Ramskov

19.30 Arrangementet slutter

Tokamak og stellarator

Et plasma består af ladede partikler, frie negativt ladede elektroner og positivt ladede atomkerner. Da plasmaet skal være omkring 100 millioner grader varmt for, at fusionsprocessen kan finde sted, skal det holdes frit svævende uden kontakt med andre materialer. Den indlysende løsning er at holde det samlet med et magnetfelt. I tokamak-reaktorerne som JET og ITER som er under bygning, har plasmaet facon som et bildæk, og en stærk elektrisk strøm i plasmaet danner magnetfeltet. Plasmaet har en 2-dimensional struktur. En stellarator har ved umiddelbar iagttagelse nogenlunde samme facon, men den væsentligste forskel er, at det magnetiske felt i plasmaet dannes ved hjælp af vindskæve spoler, der ligger uden for og omkring plasmaet. Det betyder, at plasmaet får en 3-dimensional struktur. Det stiller krav om en mere avanceret forståelse og design. Til gengæld giver den 3-dimensionale struktur en yderligere designmæssig frihedsgrad. Det betyder også, at hvor tokamak-systemer vil være pulserede, kan stellaratorer være kontinuerte.

Vejen til industriel fusionsenergi og status på Wendelstein 7-X stellaratoren er nummer to arrangement om status på fusionsforskningen i IDA Energi. Et tredje og sidste arrangement om fusionsenergi er under planlægning til efteråret. Det har fokus på alternative veje til at skabe industriel fusion med fokus på kompakte fusionsanlæg. Oplev Wendelstein 7-X stellaratoren.

Jens Ramskov

Jens Ramskov er videnskabsjournalist på Ugebladet Ingeniøren, civilingeniør og PhD. Jens Ramskov har skrevet en række bredt dækkende artikler om fusionsforskning og Wendelstein 7-X stellaratoren. Jens Ramskov blev i 2016 kåret som årets danske videnskabsjournalist.

Hvor

IDA Conference

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V


Hvornår

Tirsdag d. 20. oktober 2020

Kl. 17:00 - 19:30


Pris

Firmamedlem

100 kr.

Medlem af arrangør

100 kr.

Ledig

100 kr.

Medlem

100 kr.

Seniormedlem

100 kr.

Studiemedlem

100 kr.

Studerende, ikke medlem af IDA

175 kr.

Deltager, ikke medlem af IDA

200 kr.

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 16. oktober 2020

Kl. 12:00


Antal pladser

60


Ledige pladser

12

Arrangementsnr.

337783


Arrangør

IDA Energi


Medarrangører

IDA Fremtidsteknologi

IDA Mechanical

IDA Verdensmål