Kursus

Grafisk facilitering i design- og udviklingsprocesser

Intensivt online kursus i grafisk facilitering og visualisering af agile processer, sprints og Design Thinking. Kurset består af 2 halv-dags live online workshops, praktiske opgaver samt online videoer.


Tid og sted

  • 03.08.20

Varighed: 20 dage

Grafisk facilitering og visualisering af Google Design Sprints og Design Thinking

En udviklingsproces fra idéer til implementering er sjældent en lige linje. Det er en rejse, der kræver at man udvikler sig sammen som et team og får kunder og / eller interessenter til at give viden og input til processen undervejs.

For at sikre en effektiv implementering af disse input, og udveksling af viden i et team, er det vigtigt at alle de involverede taler det samme ”sprog”. Samtidig er det vigtigt at ideer, koncepter og information forenkles, uden at miste deres betydningen – og her er visualisering særligt stærkt.
I kurset har vi derfor særlig opmærksomhed på:

  • Grafisk facilitering af Agile processer, Sprint og Design Thinking
  • Brug af visualisering i udviklingen af nye produkter, processer, tjenester og forretningsmodeller

Det lærer du på kurset

  • Modul 0: Introduktion til visualisering og grafisk facilitering (selvstudie)
  • Modul 1: Visualiseringsteknikker til forskellige stadier og tilgange i en agil proces
  • Modul 2: Grafisk facilitering i agile processer med planlægning, forberedelse og målretning

Forudsætninger

For at deltage på dette kursus, behøver du ingen tidligere erfaring med tegning og grafisk facilitering. Men, det vil være en fordel med grundlæggende forståelse af, hvordan man arbejder i en agil udviklingsproces.

Efter kurset kan du…

  • Udvælge situationer i design og andre agile processer, hvor grafisk facilitering vil være en fordel
  • Bruge din personlige visuelle værktøjskasse i dine projekter og i dit daglige arbejde.
  • Planlægge og gennemføre en proces, et møde eller en workshop, understøttet af grafiske metoder.
  • Bruge visualisering i dit arbejde med problemer, ideer, koncepter og prototyper

Sådan forløber kurset Grafisk facilitering i design- og udviklingsprocesser

Kurset veksler mellem online workshops og selvstudie med anvendelsesopgaver, understøttet af online læringsvideoer, interaktive læringselementer og skabeloner. Kurset løber over ca. 2 uger med et samlet tidsforbrug på ca. 12 timer. I løbet af kurset vil du således få mulighed for at arbejde med de metoder og værktøjer du præsenteres for på de 2 workshops.

Prisen inkluderer:

  • 2 online live workshops kl. 8.30 – 13.00
  • Personlig skriftlig feedback
  • Online læringsvideoer
  • Interaktive læringselementer
  • Kursusmateriale inkl. skabeloner og cheat-sheets til visualisering
  • 6 måneders adgang til alt digitalt indhold
  • Kursusbevis 

Tilkøb af online 1 til 1 sparring

Der er mulighed for tilkøb af 1 til 1 online sparring til 950,- kr. ekskl. moms pr. time (normalpris 1.500 kr. ekskl. moms). Her kan du f.eks. få vejledning og instruktion i hvordan du faciliterer en proces du står overfor, eller visualiserer en konkret ide eller udfordring.
Kontakt Steen Jørgensen pr. mail ste@ida.dk.

 

TilmeldingLink kopieret

Varighed

20 dage

Pris ekskl. moms

IDA-medlem:

2.000 kr.

Ikke IDA-medlem:

2.140 kr.

Vælg sted og dato

København

[object Object]
 

UndervisereLink kopieret

Ole Kjeldal Jensen

Founding partner & business designer

Kursets underviser er Ole Kjeldal Jensen, der er Ph.d. i Design Thinking & Disruptive Innovation fra DTU og Stanford University. Ole har i mere end 12 år arbejdet med og rådgivet virksomheder inden for ledelse, innovation, og design. Derudover har Ole en omfattende erfaring inden for forretningsudvikling, iværksætteri og undervisning, samt er stifter og business designer Ampersand Associates, der udvikler læring og læringsteknologi.

Robert Sigaard

Robert har igennem mere end 10 år som Art Director, konsulent og UX designer, udviklet visuel kommunikation gennem illustration, grafik og digitale interfaces. Som UX & CX designer anvender Robert ofte sprint til at involvere brugere og kunder i design af engagerende brugerinterfaces og gennemtænkte end-to-end kundeoplevelser. Robert har en baggrund som illustrator og digital designer fra ITU. På dette kursus bidrager han bl.a. med erfaring fra talrige digitale sprint og sin dybe viden om grafisk facilitering af sprint.

 

FAQ om kurserLink kopieret

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet

Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?

Alle vores kurser henvender sig til både medlemmer og ikke-medlemmer.

Er der stadig ledige pladser på kurset?

Der er ledige pladser på kurset, hvis der er markeret med en grøn cirkel ud for datoerne. Hvis der er få pladser tilbage, er det markeret med en gul cirkel. Er der en rød cirkel ud for datoerne er kurset enten fyldt eller tilmeldingsfristen er overskredet.

Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?

Tilmeldingsfristen kan variere fra kursus til kursus, alt efter hvor meget forberedelse der er på det enkelte kursus. Du finder fristen for tilmeldingen under tilmeldingsknappen. Vi beslutter en måned før afholdelsesdatoen, om kurset kan gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Hvis tilmeldingsfristen skulle være overskredet, kan du sende en forespørgsel til den kursusansvarlige, som vil vurdere om det er muligt stadig at blive tilmeldt.

Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?

Ja det kan du sagtens. Du tilmelder dig ventelisten på samme måde som, du tilmelder dig et kursus. Dog kan vi ikke garantere, at du kan få en plads, da der kan være andre på listen før dig. Hvis ikke du får en plads, vil du blive kontaktet og tilbydes en plads på næste afholdelse.

Er der en frist for afmelding?

Afmeldingsfristen er en måned inden kurset starter, med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Efter denne frist hæfter du 100 % for deltagergebyret. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Du bedes oplyse dette til den kursusansvarlige inden kursusstart af hensyn til forberedelse, kursusbevis/certificering mm.

Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?

Hvis du bliver syg bedes du orientere den kursusansvarlige, så vi kan orientere underviser samt kursussted. Du hæfter fortsat for deltagerbetalingen og kan ikke automatisk rykkes til næste afholdelse. Du er velkommen til at give pladsen videre til en kollega, så længe du holder den kursusansvarlige underrettet.

Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?

Du vil modtage et link til IDAs læringsportal ca. 2-4 uger før kursusstart. På nogle kurser vil der være forberedelse fx i form af en test og/eller et forberedelsesskema, som skal afleveres en uge inden kursusstart. Du vil i så fald blive orienteret i god tid. I kursusbeskrivelsen kan du læse om du skal afsætte tid til dette.

Hvornår modtager jeg en faktura?

Du vil modtage en faktura ca. tre måneder før kursusstart. Tilmelder du dig senere vil du modtage fakturaen kort tid efter din tilmelding. Betalingsfristen på IDAs fakturaer er løbende måned + 5 dage.

Hvad er inkluderet i kursuspakken?

Kursuspakken består af fuld forplejning på alle kursusdagene, samt de materialer som vil blive benyttet i undervisningen. Forplejningen på vores heldagskurser består af morgenbuffet, frokost, eftermiddagsbuffet med kaffe/the og vand hele dagen. Overnatning er ikke inkluderet i prisen, men ønskes der overnatning kan vi være behjælpelig med anbefaling af hoteller i nærheden af afholdelsesstedet. Vi har også en række rabataftaler med forskellige hotelkæder.

Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?

Ja, inden du forlader kurset, modtager du et kursusbevis. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.

Vil du vide mere?

Billede af Steen Jørgensen

Steen Jørgensen

Kompetencekonsulent