Kursus

Effektiv ledelse med adfærdsdesign

Gør det rette valg til det naturlige valg med adfærdsdesign. På kurset vil du lære, hvordan du som leder kan påvirke arbejdsgangen og dermed resultaterne i din virksomhed positivt igennem en forståelse for dine medarbejderes adfærd.


Tid og sted

  • 09.11.21

    København

  • 23.02.22

    København

  • 16.03.22

    Aarhus C

Se flere tider og steder under tilmelding

Varighed: 2 dage


Evaluering: 8,98 ud af 10       

Lær at skabe rammerne for den hensigtsmæssige adfærd med et kursus i adfærdsdesign

Dine medarbejdere agerer ikke altid, som du havde forventet, og dette kan ofte føre til komplikationer, misforståelser eller fejlslagne projekter, hvis du som leder ikke adresserer roden af udfordringen: medarbejdernes adfærd. Som leder kan du skabe de rigtige rammer og omgivelser, der kan være med til at forme dine medarbejderes adfærd i en positiv retning, som understøtter organisationens formål og målsætninger. Med en indsigt i dine medarbejderes adfærd og en forståelse for, hvordan du arbejder med den, vil der opstå færre misforståelser. Som leder vil du have lettere ved at hjælpe dine medarbejdere med at understøtte den fælles, organisatoriske målsætning, når du kan skabe rammerne for den ønskede adfærd.

Hvad er adfærdsdesign?

Dine medarbejderes adfærd er afgørende for, hvor velfungerende en organisation, du leder. Adfærdsdesign er et effektivt ledelsesværktøj, som kan bidrage til at løse organisatoriske udfordringer igennem en forståelse af, hvordan du skaber de bedst mulige rammer for dine medarbejdere.

At arbejde aktivt med adfærd er et virkningsfuldt greb til at effektivisere din virksomheds arbejdsgange. Som leder kan du med adfærdsdesign implementere målbare forandringer for din virksomhed. Og med teknologiens påvirkning af, hvordan en vellykket forretning drives, er det mere afgørende end nogensinde før. Kort sagt handler det om at:

  • Kortlægge den eksisterende adfærd
  • Identificere barriererne for den ønskede adfærd
  • Designe omgivelser, der understøtter den ønskede adfærd

Metoderne er værdiskabende og konkrete værktøjer, som kan understøtte din ledelsesopgave i alle henseender, hvor du ønsker at skabe en forandring i din organisation – både stor som lille.

 

På kurset i adfærdsdesign får du:

  • En grundlæggende introduktion til adfærdsdesign
  • En introduktion til centrale adfærdsprincipper som valgarkitektur, vanebrud og barrierer  
  • Indsigter og metoder til udvikling af adfærd og adfærdsændringer
  • Gennemgang af praktiske eksempler, hvor adfærdsdesign har skabt målbar forandring i forhold til implementering
  • Mulighed for at arbejde med din medbragte udfordring fra egen praksis og udvikle konkrete handlingsforslag

Kurset er for lederen, der ønsker at skabe hensigtsmæssige rammer, der understøtter virksomhedens målsætning

Kurset giver dig et grundlæggende kendskab til adfærdsdesign og dets principper. Bl.a. kan du efter kurset:

  • anskue problematikker ud fra en systematisk tilgang, så du kan løse adfærdsudfordringer effektivt og hurtigt
  • drive forandringer og løse fremtidige udfordringer (ex. når I skal digitalisere og overgå til nye systemer) med udgangspunkt i dine medarbejderes konkrete adfærd
  • konkret definere en ønsket adfærd og designe løsninger, der finder og overvinder barriererne for at opnå den
  • forstå, hvordan man kan arbejde strategisk med implementering

Derudover har du efter kurset et konkret løsningsforlsag, som du kan tage direkte med hjem til din egen virksomhed.

Virksomhedens udbytte:

  • En medarbejder, der kan udvikle konkrete løsningsforslag til en aktuel udfordring i organisationen
  • En medarbejder, der fremadrettet kan arbejde aktivt med at designe hensigtsmæssige strukturer i organisationen
  • En medarbejder, der kan arbejde systematisk og konkret med udfordringer blandt ledere og medarbejdere

Sådan forløber kurset i effektiv ledelse med adfærdsdesign

Vi tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer. Derfor skal du inden kurset:

Før kurset skal du forberede en organisatorisk udfordring, som du vil arbejde med undervejs i kurset. Din udfordring skal omhandle en implementeringsopgave, hvor du som leder kan designe de omgivelser, der skal til for at lykkes med opgaven, ved at arbejde med barrierer og vanebrud.

Det kan eksempelvis være implementering af nye processer, nye it-systemer, ny strategi – i det hele taget nye tiltag, der er nødvendige for at følge med den teknologiske udvikling.

Selve kurset:

  • 2 undervisningsdage - kl. 09.00-16.00 (overnatning er ikke inkl. i deltagerprisen)
  • Fuld forplejning

Efter kurset:

  • Efter kurset modtager du et kursusbevis og vil desuden have en handlingsplan for, hvordan du kan gribe din medbragte udfordring i egen organisation an.

Varighed

2 dage

Pris ekskl. moms

IDA-medlem:

10.500 kr.

Ikke IDA-medlem:

12.500 kr.

Vælg sted og dato

København

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
9. nov. - 10. nov. 2021
Kl. 09:00 - 16:00

Adresse

Tivoli Hotel & Congress Center

Arni Magnussons Gade 2

1577 København


Arrangementsnummer

340201

Tilmeldingsfrist 31. okt. 2021 - kl. 23:59

Østjysk

Se datoer

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
16. mar. - 17. mar. 2022
Kl. 09:00 - 16:00

Adresse

Aarhus

Aarhus

8000 Aarhus C


Arrangementsnummer

342541

Tilmeldingsfrist 09. mar. 2022 - kl. 23:59

Sille Krukow

Sille Krukow er stifter af Krukow og ekspert i adfærdsdesign og nudge. I mere end 10 år har hun løst opgaver ved brug af adfærdsdesign for store danske og internationale virksomheder som Heineken, DSB og NNIT. Hun har en MA i Visuel Design og har udviklet Krukow metoden, der er fundamentet for den undervisning, Sille giver, med fokus på aktuelle og virkelighedsnære organisatoriske udfordringer.

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet

Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?

Alle vores kurser henvender sig til både medlemmer og ikke-medlemmer.

Er der stadig ledige pladser på kurset?

Der er ledige pladser på kurset, hvis der er markeret med en grøn cirkel ud for datoerne. Hvis der er få pladser tilbage, er det markeret med en gul cirkel. Er der en rød cirkel ud for datoerne er kurset enten fyldt eller tilmeldingsfristen er overskredet.

Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?

Tilmeldingsfristen kan variere fra kursus til kursus, alt efter hvor meget forberedelse der er på det enkelte kursus. Du finder fristen for tilmeldingen under tilmeldingsknappen. Vi beslutter en måned før afholdelsesdatoen, om kurset kan gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Hvis tilmeldingsfristen skulle være overskredet, kan du sende en forespørgsel til den kursusansvarlige, som vil vurdere om det er muligt stadig at blive tilmeldt.

Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?

Ja det kan du sagtens. Du tilmelder dig ventelisten på samme måde som, du tilmelder dig et kursus. Dog kan vi ikke garantere, at du kan få en plads, da der kan være andre på listen før dig. Hvis ikke du får en plads, vil du blive kontaktet og tilbydes en plads på næste afholdelse.

Er der en frist for afmelding?

Afmeldingsfristen er en måned inden kurset starter, med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Efter denne frist hæfter du 100 % for deltagergebyret. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Du bedes oplyse dette til den kursusansvarlige inden kursusstart af hensyn til forberedelse, kursusbevis/certificering mm.

Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?

Hvis du bliver syg bedes du orientere den kursusansvarlige, så vi kan orientere underviser samt kursussted. Du hæfter fortsat for deltagerbetalingen og kan ikke automatisk rykkes til næste afholdelse. Du er velkommen til at give pladsen videre til en kollega, så længe du holder den kursusansvarlige underrettet.

Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?

Du vil modtage et link til IDAs læringsportal ca. 2-4 uger før kursusstart. På nogle kurser vil der være forberedelse fx i form af en test og/eller et forberedelsesskema, som skal afleveres en uge inden kursusstart. Du vil i så fald blive orienteret i god tid. I kursusbeskrivelsen kan du læse om du skal afsætte tid til dette.

Hvornår modtager jeg en faktura?

Du vil modtage en faktura ca. tre måneder før kursusstart. Tilmelder du dig senere vil du modtage fakturaen kort tid efter din tilmelding. Betalingsfristen på IDAs fakturaer er løbende måned + 5 dage.

Hvad er inkluderet i kursuspakken?

Kursuspakken består af fuld forplejning på alle kursusdagene, samt de materialer som vil blive benyttet i undervisningen. Forplejningen på vores heldagskurser består af morgenbuffet, frokost, eftermiddagsbuffet med kaffe/the og vand hele dagen. Overnatning er ikke inkluderet i prisen, men ønskes der overnatning kan vi være behjælpelig med anbefaling af hoteller i nærheden af afholdelsesstedet. Vi har også en række rabataftaler med forskellige hotelkæder.

Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?

Ja, inden du forlader kurset, modtager du et kursusbevis. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.

Vil du vide mere?

Billede af Lasse Dallerup

Lasse Dallerup

Ledelsesudviklingskonsulent