Kursus
På dette kursus får du erfaring med design og håndtering af 3D-printede emner. Du får et overblik over forskellige trin i produktionsprocessen, samt en gennemgang af de forskellige konstruktionsmæssige muligheder, så du lærer fordelene ved 3D-prin.
De forskellige designregler bliver gennemgået med udgangspunkt i forskellige repræsentative cases, som illustrerer mulighederne, og der vil være en række praktiske øvelser undervejs. Desuden får du indblik i de forskellige muligheder for efterbehandling og kvalitetssikring, og du hører mere om sikkerheden omkring 3D-print produktion. Slutteligt klæder kurset dig på med viden om, hvordan de forskellige 3D-print teknologier kan forenes og implementeres i din virksomheds produktionslinje.
3D-print - eller Additive Manufacturing, som det også kaldes - anvendes i stigende grad som en ressource i produktionen, og altså ikke længere kun til prototyper. En række uafhængige analyser peger på 3D-print som én af de fremstillingsteknologier, der med fordel kan anvendes i dansk industri med henblik på at opretholde konkurrenceevnen og bevare de danske produktionsarbejdspladser. Som kursusdeltager på Teknologisk Institut er du desuden sikret en både uvildig og objektiv demonstration af teknologien, og du kommer også ’bag facaden’ og ser de omkringliggende støttefunktioner, som gør 3D-print muligt og attraktivt til slutproduktion – ligesom du får et indblik i, hvad der skal til for at integrere 3D-print i produktionslinjen.
Dette kursus strækker sig over to dage, og indholdet dækker følgende områder:
Dette kursus henvender sig især til specialister og ledere inden for udvikling og produktion, men det er også enormt relevant for jer, der ønsker viden og inspiration til at skabe innovation ved hjælp af 3D-print.
Ud over en sund interesse i 3D-print og teknologiens muligheder forudsætter dette kursus, at du har kendskab til de forskellige 3D-print teknologier, som bliver gennemgået på Teknologisk Instituts 1-dags introduktionskursus ‘Optimer din forretning med 3D-print’
Såfremt du allerede på forhånd har spørgsmål eller emner, der potentielt kunne 3D-printes, må du meget gerne sende dem - så prøver vi at tage det med i undervisningen.
Gennem deltagelse i kurset får du konkret viden og værktøjer inden for disse områder:
Alt dette bliver understøttet af en gennemgang i produktionen hos Center for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut med tilhørende faciliteter og processer til efterbearbejdning.
Selve kurset:
Efter kurset:
Kristian Rand Henriksen er uddannet maskiningeniør og arbejder til dagligt med produktudvikling, konstruktion og projektledelse på Teknologisk Institut. Kristian har flere års erfaring som konsulent, hvor han bl.a. har arbejdet med udvikling af produktionsudstyr til medico- og fødevareindustrien.
Henning Henningsen er uddannet civilingeniør med speciale inden for produktudvikling, og så har han en HD(O) med speciale i strategisk planlægning. Henning har i en årrække arbejdet som projektleder, udviklingschef og bestyrelsesmedlem, og herigennem har han fået en enorm teknisk indsigt og forretningsmæssig forståelse. Henning har arbejdet med 3D-print siden midten af 90’erne, og et af hans særlige interesseområder er de strategiske fordele og økonomiske gevinster, som kan opnås ved at bruge 3D-print
Henning Henningsen er uddannet civilingeniør med speciale inden for produktudvikling, og så har han en HD(O) med speciale i strategisk planlægning. Henning har i en årrække arbejdet som projektleder, udviklingschef og bestyrelsesmedlem, og herigennem har han fået en enorm teknisk indsigt og forretningsmæssig forståelse. Henning har arbejdet med 3D-print siden midten af 90’erne, og et af hans særlige interesseområder er de strategiske fordele og økonomiske gevinster, som kan opnås ved at bruge 3D-print
Samarbejde
Dette kursus udbydes i samarbejde med:
Maskinteknisk gruppe, IDA Østjylland
Kurset afholdes i samarbejdet med Teknologisk Institut, som også står for undervisningen.
OBS: Ved tilmelding til kurset, videreformidles dit navn, e-mail og telefonnummer til Teknologisk Institut. Kontaktinformationerne anvendes udelukkende i forbindelse med registrering af din tilmelding samt til selve kursusafholdelsen, men vil ikke blive anvendt i markedsføringsøjemed.