Kursus

Konflikthåndtering - lær at forebygge og håndtere konflikter

Konflikter er en uundgåelig del af arbejdslivet, men der er stor forskel på, hvor godt de bliver håndteret. Lær at løse konflikterne, inden de udvikler sig og skader samarbejdet og produktiviteten.

Tid og sted

  • 25.11.19

    Aarhus C

Varighed: 2 dage

 

Få kompetencerne til at forstå og håndtere konflikter

Ofte kan det være tilsyneladende små ting, der udvikler sig til konflikter. Måske ser du og din kollega inden for et fagområde forskelligt på, ”hvad der er den bedste løsning” og kæmper mere og mere indædt for hver jeres løsning? Måske får du, eller en anden sagt noget på ”en hård måde” i enkelte situationer, hvor det bliver oplevet som et personligt angreb? Måske tolkes en persons adfærd som, at vedkommende ”går bag ryggen” på en kollega eller der gøres andre negative antagelser om personens adfærd, som gør, at man tager afstand/går i opposition og en konflikt udvikler sig?

Andre gange forstår du simpelthen ikke, hvorfor konflikten er opstået, eller du har slet ikke opdaget, at der er en konflikt.

Måske er du selv en del af konflikten – måske er du blot tilskuer eller leder, der ikke ved, hvordan du kan hjælpe? Eller måske var du ikke oprindeligt en del af konflikten, men bliver trukket stille og roligt ind i den, fordi tingene eskalerer? Udviklingen i konflikter kan have mange ansigter, og man bliver ofte påvirket uanset om, man er direkte part i konflikten.

Konflikthåndtering er en kompetence, som alle kan blive bedre til, og med de rette værktøjer kan du sikre, at uenigheder på din arbejdsplads bliver løst på en respektfuld og effektiv måde.

På kurset arbejder vi med psykologien bag konflikter, og hvordan de opstår. Undervisningen tager udgangspunkt i dine egne erfaringer, og du vil få nye perspektiver på konflikter, som du har oplevet, er gået i hårknude, eller som du måske stadigvæk kæmper med at løse. Derudover arbejder vi intensivt med din kommunikation, så du forhåbentligt kan håndtere konflikter, før de opstår, eller i det mindste hindre dem i at udvikle sig mere end højst nødvendigt.

 

Kurset er for dig, der ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter på arbejdspladsen

Undervisningen fokuserer på de grundlæggende psykologiske mekanismer i konflikter, og kurset egner sig derfor til alle, der ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter på arbejdspladsen. Det gælder uanset, om det er dine kollegaer, der har en stridighed, eller om du selv oplever, at gå skævt af din chef, kunder eller kollegaer.

Dit udbytte af kurset

Efter kurset er gennemført, vil du have kompetencer inden for de følgende områder:

  • At forstå konflikter og deres opståen.
  • At forebygge konflikter ved at ændre din egen adfærd.
  • At løse op for igangværende konflikter.
  • At bruge din indsigt til bedre at rumme og håndtere konflikter.

Din virksomheds udbytte af kurset

Efter gennemført kursus kan medarbejderen:

  • Rumme og forholde sig til konflikter, som er uundgåelige i samarbejdet med andre mennesker.
  • Analysere og forstå konflikter, herunder konfliktens niveau.
  • Engagere sig i at forebygge og løse op for konflikter.

 

 

Sådan forløber kurset i konflikthåndtering

Kurset veksler mellem korte oplæg, øvelser og case-arbejde i grupper samt diskussioner i vekslende grupper og i plenum. Alt foregår naturligvis i et fortroligt rum.

Inden kurset:

  • Forbered og indsend 1 A4-side om dine erfaringer med konflikter og hvilke konkrete udfordringer, du oplever i forhold til konflikter.
  • Vi kan ikke garantere, at vi adresserer alle input, men vi sikrer, at essensen af de udfordringer, der peges på, bliver taget op. Du får tilsendt en skabelon til din forberedelse.

Selve kurset:

  • 2 undervisningsdage - kl. 09.00-17.00 (overnatning er ikke inkl. i deltagerprisen)
  • Forplejning - (Der er morgenmad fra kl. 08.30)

Efter kurset:

  • Kursusbevis
 

Tilmelding

Varighed

2 dage

Pris ekskl. moms

IDA-medlem:

9.000 kr.

Ikke IDA-medlem:

11.000 kr.

Vælg sted og dato

Østjysk

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
25. nov. - 26. nov. 2019
Kl. 09:00 - 17:00

Adresse

Scandic Aarhus City

Østergade 10

8000 Aarhus C


Arrangementsnummer

329343

Tilmeldingsfrist 19. nov. 2019 - kl. 23:59

 

Underviser på kurset Konflikthåndtering

Torsten Laursen

eMBA i ledelse og HD, uddannet proceskonsulent og Partner i Qant

Torsten Laursen er eMBA (MMD) i ledelse fra CBS. Desuden er han HD(O og R) og uddannet proceskonsulent. Endelig er han certificeret/autoriseret i en lang række anerkendte internationale ledelsesværktøjer. Med en stærk mangeårig ledelsesbaggrund og flere års erfaring som rådgiver, har han betydelig viden om hvilke muligheder og barrierer, ledere på alle niveauer står overfor, når virksomhedens potentialer skal realiseres.

Vil du vide mere?

Billede af Tina Bergmann Olesen

Tina Bergmann Olesen

Kompetencekonsulent