Talrige undersøgelser viser, at du ikke er alene om denne oplevelse. Hverken i den offentlige eller i den private sektor. Men undersøgelser viser også, at business cases og gevinstrealisering er rykket højt op på dagsordenen.
Efter en lang periode med store investeringer i digitalisering og innovation trænger væsentlige spørgsmål sig på:
- Hvor bliver forandringerne af?
- Hvor bliver gevinsterne af?
- Hvordan får vi mere værdi og effekt for pengene?
Giver din business case de ønskede resultater?
Når der udarbejdes business cases, er det erfaringen, at de ikke giver de ønskede resultater. Business case-beskrivelserne er ikke solide og gevinstrealiseringsplanerne er mangelfulde.
Nogle ledere fristes til at bruge business casen til at legitimere en beslutning frem for at afdække muligheder og påpege den optimale løsning.
Målet med dette kursus er at give dig værktøjer til at få styr på business casen og gevinstrealiseringen.
Hænger din business case sammen med de øvrige problemstillinger og prioriteringer?
Vi vil have fokus på business casens indhold og tilblivelse, videre liv og realisering. Business casens forretningsmæssige sammenhæng, dvs. sammenhæng med forretningsmodel og strategi vil også komme i fokus, ligesom interessentafdækning, forandrings- og risiko-håndtering indgår i kurset.
Du vil med andre ord blive klædt godt på til at arbejde med business cases i sammenhæng med virksomhedens øvrige problemstillinger og prioriteringer.
Gennem en blanding af undervisning og workshops lærer du over 2 dage at udarbejde en solid business case og gevinstrealiseringsplan. Kurset indeholder ”hands-on” aktiviteter, hvor du får mulighed for ”stykke for stykke” at udvikle en business case i løbet af kurset.
På kurset arbejde du med:
- Business case ”fundamentals”: gennemgang af modeller, processer og værktøj
- Fastlæggelse af gevinster og etablering af gevinstoverblik
- Estimering af omkostninger og gevinster samt beskrivelse af forudsætninger
- Gevinstrealisering og planlægning samt opfølgning
- Business casen og forretningsmodellen samt det strategiske ophæng
- Forandringsledelse, risikostyring og interessenthåndtering