Kursus

Faglig formidling

Bliv skarp til at kommunikere kompleks viden, så alle i din organisation forstår dig! Din faglige viden er ikke almen viden for andre – den skal oversættes så andre forstår, hvad du siger.

København V

Onsdag d. 20. marts 2019

Torsdag d. 21. marts 2019

Fra 9.000 kr. ekskl. moms

Vælg tid og sted

København V
20.03.2019

Tilmeldingen er bindende

Tilmeldingsfrist 15. marts 2019 - kl. 23:59

 

Gør kompleks viden lettere at forstå

Du ligger inde med viden som er værdifuld for din virksomhed og ved noget om dét, som andre ikke forstår. En del af dit job er at formidle din viden til dine kollegaer, din chef eller ledelsen. Men det kan være udfordrende at skulle disponere mængden af information og svært at brænde igennem, hvis man føler, at man går på kompromis med sin faglighed.

Nogle af de udfordringer du står overfor, vil måske typisk være:   

  • du skal justere dit budskab, uden at vide, hvad modtageren forventer
  • du skal skære benhårdt i dine resultater, og udelade nogle af mellemregningerne
  • du skal strukturere og tilpasse indholdet til andre formater end rapportform
  • du oplever, at det er vanskeligt at gå på kompromis med din faglighed

Selvom det kan virke svært, kan du med relativt få værktøjer og den rigtige træning, sagtens blive knivskarp til at formidle og informere den rette mængde data til de rigtige personer, på det rigtige tidspunkt.

 

Kurset er for dig, der skal formidle svære faglige emner

Det kan fx være:

  • generalisten, der skal kommunikere krav til en leverandør
  • specialisten, der skal formidle komplekse budskaber til lægmanden
  • projektlederen, der skal kommunikere med sin styre-eller projektgruppe

Kort sagt: For dig der gerne vil lære at kommunikere klart og modtagerrettet.

Du vil få træning i at:

  • analysere og forstå din modtager - ”hvem taler jeg til?”
  • skære ind til benet, tøjle detaljerne og tilpasse mængden af information (til modtageren)
  • finde balancen mellem din modtagers behov og dit indhold
  • bruge den rigtige mængde fagudtryk, eksempler og statistik
  • lære forskellene ved at kommunikere dine informationer mundtligt og skriftligt

3 ting du kan, når du går hjem fra kurset:

  • sikre dig, at modtageren har forstået din pointe
  • gøre dit oplæg relevant for de modtagere, der ikke har din store viden
  • genkende (og handle på) dine styrker og svagheder, når du formidler

Din virksomheds udbytte af kurset:

  • En medarbejder, der kan formidle sin faglige viden på en klar og skarp måde
  • En medarbejder, der kan målrette budskab og formidling til den rette modtager
  • En medarbejder, der kan kommunikere komplekst stof, så det giver mening for modtageren
 

Sådan forløber kurset i faglig formidling

Kurset veksler mellem oplæg, dialog og øvelser. Du får helt konkret træning i at tilpasse og målrette din viden til forskellige målgrupper, og du arbejder med dine egne cases.

Du får konstruktiv feedback fra underviseren og de andre kursister, så du hele tiden forbedrer dig.
 På dette kursus lærer du at analysere dine modtagere, disponere din viden og formidle og oversætte svære emner på en let og forståelig måde. Du lærer også at skabe gennemslagskraft i din kommunikation uden at fjerne fokus fra det vigtige: Indholdet.

Og vi går i dybden med, hvordan du kan tilpasse tunge data til forskellige modtagere, hvad enten det er produktionsoptimeringer, det nye it-system eller forskningsresultater. For somme tider vil ledelsen kun have skarpe konklusioner, mens resten af faggruppen vil have detaljerne og forbeholdene.

 

Praktisk Info

Hvor

Tivoli Hotel & Congress Center

Arni Magnussons Gade 2

1577 København V


Hvornår

Onsdag d. 20. marts 2019

Torsdag d. 21. marts 2019


Pris ekskl. moms

IDA-medlem

9.000 kr.

Ikke IDA-medlem

11.000 kr.

Tilmeldingsfrist

15. marts 2019 - kl. 23:59


Antal pladser

14


Arrangementsnr.

329183


Arrangør

IDA Learning


Medarrangører

KompetenceForum, IDA København

 

Underviser på kurset i faglig formidling

Malene Eliassen har erfaring med at undervise og træne topledere og specialister i at kommunikere professionelt med høj troværdighed, så de kan styre adfærd og følelser hos deres modtagere. Hun tager udgangspunkt i den konkrete situation, som kunden befinder sig i, og tilpasser derigennem, hvilke praksisnære værktøjer der skal arbejdes med for at opnå den ønskede effekt. Før sin ansættelse i Rhetorica har Malene været konsulent hos Rovsing Management, freelance hos bl.a. SFU, FOA og ekstern lektor på Roskilde Universitet.

Vil du vide mere?

Billede af Tina Bergmann Olesen

Tina Bergmann Olesen

Kompetencekonsulent