Kursus

Risici og muligheder i projekter

Lær at identificere de reelle risici og muligheder i dine projekter, hvordan du kan måle og kommunikere værdien af dem, samt hvordan du kan komme på forkant med dem.

København V

Torsdag d. 25. april 2019

Torsdag d. 02. maj 2019

Fra 9.500 kr. ekskl. moms

Vælg tid og sted

København V
25.04.2019

Tilmeldingen er bindende

Tilmeldingsfrist 24. april 2019 - kl. 23:59

 

Slukker du ildebrande i stedet for at forebygge risici?

Undersøgelser viser, at større bygge-, anlæg- og it-projekter i gennemsnit går 30 % over budget og tid. Samtidig bruger projekter mere tid end nogensinde på risikostyring. Eller i hvert fald på at udfylde rapporter om risici.

Det ser faktisk ud til, at vi bruger for meget tid på rapportering og på at ’slukke ildebrande’. Til gengæld bruger vi for lidt tid på at undgå, at risici indtræffer og på at gøre os selv i stand til at gribe muligheder og realisere gevinster.

På dette kursus vil du bl.a. lære, hvordan du identificerer de reelle risici og muligheder i et projekt, og hvordan du kan komme på forkant med dem. Du vil lære, hvad gevinsterne er ved at arbejde med de risici og muligheder, der er i projektet, og hvordan du undgår, at menneskelige faktorer giver dit projekt svære odds.

Derudover vil du lære, hvordan du kan måle og kommunikere værdien af de risici og muligheder, som projektet åbner for, og hvordan risikostyringen kan bidrage til en mere agil projektgennemførsel. Det kan for eksempel være, hvordan du kan reducere mængden af unødig rapportering og i stedet integrere diskussioner om risici og muligheder i de daglige aktiviteter.

Kurset gennemføres med energi, praktiske øvelser og relevante diskussioner.

På kurset arbejder du blandt andet med:

  • Fokuseret formål med projektrisikostyring
  • Identifikation af reelle risici og muligheder
  • Kilder til risici og muligheder
  • Den menneskelige faktors betydning for risikoen i projekter
  • Analyse og kvantificering af risici og muligheder
  • Anvendelse af viden om risici og muligheder i beslutninger
  • ’Salg’ af projekter til beslutningstagere
 

Kurset er for dig, som er seniorprojektleder

Kurset henvender sig til dig, der er seniorprojektleder på bygge-, teknologi-, IT- eller forandringsprojekter, og som ønsker, at dine projekters risikostyring skal give mere mening og bidrage til større agilitet og udnyttelse af muligheder.

Dit udbytte

- På kurset vil du lære:

  • Hvordan du gør risikostyring enklere og mere smidigt
  • Hvordan du identificerer de rigtige risici og muligheder
  • Hvordan du kan kommunikere om projektets værdi og risiko til beslutningstagere
  • Hvordan du kobler risikostyringen med økonomistyring og projektstyring.
  • Du vil også udbygge dit netværk samt arbejde på konkrete forbedringer af aktuelle eller kommende projekter.

Din virksomheds udbytte:

  • En seniorprojektleder, der kan opstille en skarp risikoliste, som også inkluderer relevante muligheder
  • En seniorprojektleder, der kan hjælpe projekterne i virksomheden til at træffe bedre beslutninger
  • En seniorprojektleder, som kan optimere jeres projekters eksponering over for risici og muligheder
  • En seniorprojektleder, der bliver bedre i stand til drive relevante drøftelser i styregrupper om risici og muligheder.
  • Virksomheden vil få et godt skub i bestræbelserne på at gennemføre mere succesfulde projekter.
 

Sådan forløber kurset i risici og muligheder i projekter

Kurset gennemføres over to separate dage med en uges mellemrum. For at sikre at du får konkret udbytte af din deltagelse, vil du også skulle forberede dig samt arbejde med værktøjerne sammen med en studiemakker i perioden mellem de to undervisningsdage (ca. et par timers hjemmearbejde).

Inden kurset:

  • Forberedelsesmateriale og program for dagene

Selve kurset:

  • 2 undervisningsdage – kl. 09.00-17.00
  • Forplejning – (Der er morgenmad fra kl. 08.00)

Efter kurset:

  • Kursusbevis
 

Praktisk Info

Hvor

Tivoli Hotel & Congress Center

Arni Magnussons Gade 2

1577 København V


Hvornår

Torsdag d. 25. april 2019

Torsdag d. 02. maj 2019


Pris ekskl. moms

IDA-medlem

9.500 kr.

Ikke IDA-medlem

11.500 kr.

Tilmeldingsfrist

24. april 2019 - kl. 23:59


Antal pladser

12


Arrangementsnr.

329802


Arrangør

IDA Learning


 

Underviser på kurset i risici og muligheder i projekter

Underviser på kurset er Bjørn Rothaus fra Implement Consulting Group. Bjørn har 20 års erfaring med at udvikle og implementere effektiv projektrisikostyring og har arbejdet for organisationer som A.P. Møller-Mærsk, Ørsted, Arla, Digitaliseringsstyrelsen, BWSC, Nyt Hospital Nordsjælland, Vestas og General Motors.

Vil du vide mere?

Billede af Jette Meyer-Kristensen

Jette Meyer-Kristensen

Projektlederudviklingskonsulent