Kursus

Brænd igennem - vil du styrke din kommunikation?

Kurset er for dig, der vil styrke din kommunikation som tillidsvalgt. Du får viden om din egen optræden og værktøjer til at udvikle og styrke dine evner til at brænde igennem i både små og store forsamlinger.

 

Det får du ud af kurset

Som tillidsvalgt er det vigtigt at blive hørt. På dette intensive kursus lærer du at formidle dine holdninger og viden mere effektivt og gøre din kommunikation stærkere og mere nærværende. Gennem teoretisk viden om metoder og teknikker, samt praktiske øvelser og selvindsigt i egne styrker og udfordringer bliver du en bedre kommunikatør.

Uddannelsesniveau

Kurset ligger på niveau 1 under Psykologi på Kommunikations-siden.

Hvis du følger stukturen i uddannelsespyramiden, vil du lag for lag få nye kompetencer. Det er ikke et krav, at du tager kurserne i den anbefalede rækkefølge, men du får klart mere ud af hvert enkelt kursus, hvis du har viden fra de tidligere kurser med i bagagen.

No-show gebyr

Kurserne er som altid gratis for tillidsvalgte. Men vær opmærksom på, at hvis du udebliver uden afbud, opkræves der et no-show gebyr på 500 kr.

 

Tilmelding

 

Undervisning

Underviser
Signe Bonnén, uddannet cand.comm, er indehaver af Artefakt kommunikation og partner i pick a picture samt Talerakademiet. Er beskikket censor på RUC. Har selv tidligere været tillidsvalgt og er desuden næstformand i SU.

Undervisningsform
Fokus er på øvelser og træning indledt med korte, faglige oplæg. Du vil opleve et trygt og nærværende læringsmiljø, og der forventes en høj grad af aktiv deltagelse. Der vil være plads til dialog om konkrete og personlige udfordringer fra din hverdag som tillidsvalgt. Kurset er for både øvede og mindre øvede. På kurset vil du flere gange blive optaget på video til brug i undervisningen. Du får et USB-stik med hjem med egne optagelser.

Vil du vide mere?

Billede af Annette Terp Andersen

Annette Terp Andersen

Kursussekretær