Rabat på vask, benzin og diesel hos Q8

Q8 og IDA har indgået et samarbejde, der bl.a. giver dig 15 øre/liter inkl. moms på pumpeprisen på både benzin og diesel.

Som IDA-medlem kan du få rabat på Q8's pumpepriser på både benzin og diesel. Du får også rabat på bilvask. For at få rabatten skal du søge om et Q8-købekort og bruge det på Q8-stationerne.

Bemærk, at du også kan bruge købekortet på F24-stationer, men du får kun rabat på Q8-stationerne.

Rabatter på køb i Danmark

  • Benzin: 15 øre/liter inkl. moms på pumpeprisen på Q8
  • Diesel: 15 øre/liter inkl. moms på pumpeprisen på Q8
  • Bilvask: 20 % rabat på 1-turs vask på Q8 med QvikVask
Om Q8

Q8 er et brændstof- og energiselskab og en detailhandelskæde med over 200 tankstationer i Danmark.

Læs mere om Q8 her

Spar gebyrer med Q8-kort gennem IDA

Bestiller du et Q8-købekort gennem IDA-aftalen er der ingen faktureringsgebyrer. Du sparer derved almindeligt gebyr for papirfaktura (8,00 kr) og PBS-opkrævning (5,50 kr.)

Vil du også kunne tanke på Shell?

Når du søger om et Q8-købekort, vil du som privatperson få udstedt et Q8 Kundekort. Du kan dog også vælge et Q8 Erhvervskort - også selv om det er til dig som privatperson.

Med et Q8 Erhvervskort får du alle ovenstående fordele + du kan også tanke på samtlige Shell- og Shell Express-stationer i hele landet. Det bringer antallet af stationer op på omkring 475. Rabatterne er dog fortsat kun på Q8-stationer, men du sparer stadig faktureringsgebyrer ved at skifte til et Q8-kort gennem IDA.

Sådan gør du, hvis du vil have et Q8 Erhvervskort: Du skal ansøge om et almindeligt Q8-købekort. Derefter skal du ringe til Q8 Kundeservice på 7012 8888 og bestille et af erhvervskorttyperne: Q8 Firmakort eller Q8 Firmakort Plus. Her kan du læse om indholdet af korttyperne.

Har du et cvr-nummer?: Så kan du bruge IDAs Q8-aftale med høje rabatter på gældende listepriser. Læs om aftalen her.