Få fuldt digitalt udbytte af dit medlemskab af IDA

Corona-situationen sætter mange under pres. Som medlem af IDA har du adgang til både juridisk rådgivning, karrieresamtaler, lønværktøjer og en lang række digitale services, arrangementer og medlemsfordele. Her får du overblik over det digitale IDA.

IDA er en stor forening med mange aktiviteter og tilbud. Lige fra klassisk fagforening med rådgivning om jura og karriere over dybtgående faglighed til sociale aktiviteter mellem medlemmer.

Corona-situationen betyder, at næsten alles liv er forandret. Mange arbejder hjemme, børn kan ikke komme i skole, og det kan være svært at holde kontakt til kollegaer.

I sådan en situation er det godt at vide, hvordan din forening kan hjælpe dig, være til nytte – og hvilke tilbud du har.

IDA har længe brugt digitale løsninger i kontakten med medlemmerne. Der sker nu i endnu højere grad. Faktisk er lige nu er IDA en 100 pct. digital forening.

Her får du et overblik over en række af de digitale tilbud og muligheder, som du kan bruge lige nu som medlem af IDA.

Juridisk hjælp i dit arbejdsliv

Du kan få kompetent juridisk rådgivning, når du har brug for det. Det gjorde 16.874 medlemmer brug af i 2019.

I øjeblikket har mange medlemmer spørgsmål, der relaterer sig til corona-situationen. Det kan være hjemsendelse, ferie, nedsat tid eller fyring. Derfor IDAs jurister har samlet svar på en lang række vigtige spørgsmål i denne omfattende FAQ.

Men vores advokater kan også hjælpe dig med kontrakt- og lønforhandlinger, Du kan sende din kontrakt ind, og så læser vi alt det med småt, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Du kan også kontakte os med spørgsmål om f.eks. barsel, sygdom, stress, arbejde som selvstændig, løn eller ferie. Se hele oversigten her.

Du kan altid ringe eller skriv til os.

Brug IDAs lønværktøjer, når du skal forhandle

IDAs lønværktøjer er en af de mest populære services i IDA. 17.665 medlemmer hentede lønstatistikken i 2019. Her kan du f.eks. se, hvad andre med din uddannelse, erfaring og stillingstype får i løn.

I denne tid er forberedelse og gode argumenter ekstra vigtige.

Adgangen til IDAs lønstatistik er forbeholdt IDAs medlemmer, så du bliver bedt om at logge ind.

Rådgivning om din karriere

Du får kan hjælp med arbejdslivets vigtige og nogle gange svære spørgsmål. Du kan bl.a. få en karrieresamtale om trivsel, udvikling og karrieredrømme to gange om året. I øjeblikket er alle samtaler på telefon eller Skype.

Som færdiguddannet og medlem af IDA har du mulighed for at få en samtale med en karriererådgiver. Vores konsulenter vil hjælpe dig med dine nuværende udfordringer samt at afdække dine kompetencer, styrker og ønsker.

Læs mere om hvordan håndterer du et forandret arbejdsliv og booker en samtale

Er du nyuddannet og i tvivl om, hvad du kan og vil? Synes du, at dit CV og din ansøgning trænger til nogle friske øjne? Eller sidder du i dit første job og er i tvivl om, hvad forventninger er til dig og om du gør det godt nok?

Se tema om rådgivning for nyuddannede

Bliv en del af IDAs faglige fællesskaber

Du er sikkert allerede medlem af flere netværk, men måske har dine faglige interesser ændret. Vælg mellem 52 faglige netværk. Arbejder du med it, byggeri, miljø eller andet teknik eller naturvidenskab, så finder du nemt et netværk, der opdaterer dig med nyeste viden på dit felt. I øjeblikket sker det via nyhedsbreve og digitale arrangementer. Se alle IDAs netværk her

Se hvem de andre medlemmer er

Du har mulighed for at finde en del af de andre medlemmer - nemlig dem der har valgt at vise deres oplysninger for andre medlemmer.

Masser af faglige, sociale og personligt udviklende arrangementer

På et normalt år arrangerer IDA 3000 møder, arrangementer og konferencer over hele landet, hvor medlemmer mødes med hinanden.. Men lige nu er intet normalt, så alt foregår digitalt.

Se alle de kommende digitale arrangementer her

Du kan også se optagelser fra mange tidlige møder direkte på din skærm, når det passer dig. Se video fra mange tidligere møder og webinarer

Webinarer og podcast

For at bringe lidt inspiration og ny viden ind i din helt nye hverdag på hjemmekontoret, har vi her samlet en buket af webinarer og podcasts, som du kan nyde helt alene foran computeren. Se oversigten her

Techtopia – podcast om techfremtiden – hver uge

Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia holder dig hver uge opdateret på ny teknologi, startups, forskning og digitalisering. Værten Henrik Føhns giver dig dit ugentlige tech-kick.

Hør alle udgaver af Techtopia

Lyt til gode råd fra IDAs jurister

Coronakrisen har vendt op og ned på vores arbejdsliv. IDA tilbyder en række inspirerende podcasts, hvor du kan få gode råd og svar på dine spørgsmål fra IDAs jurister. Du finder link til dem her 

Digitale arrangementer er et hit

Over 5.000 medlemmer deltaget i digitale arrangementer hjemme fra deres egen sofa i årets første fire måneder mod 818 i samme periode sidste år . – mere end en seksdobling.

Udviklingen kan meget vel fortsætte.

Se alle de kommende digitale arrangementer her

Spar penge med IDA Forsikring og rabatter

Som medlem har du adgang til både IDA Forsikring og en række kontante medlemsfordele indenfor shopping, gastronomi, rejser, bank m.v. Du kan formentlig spare flere penge, end du betaler i kontingent.

Ingeniøren - PLUS og avisarkiv

En række artikler fra Ingeniøren på avisens hjemmeside ing.dk kræver login, så kun IDA-medlemmer og betalende abonnenter kan se artiklerne.
Du kan logge ind på Ingeniøren med dit IDA-login

Mit IDA-login - hvad er det?

Dit login til en del af IDAs værktøjer og services er koblet til din mailadresse. Du kan få en ny kode her

Har du en kollega, der kunne have glæde af IDA?

Måske en af dine kollegaer også kunne være interesseret i at blive medlem af IDA. 

De medlemmer starter med tre måneders gratis prøvemedlemsskab - og de hurtige får en velkomstgave.

Send dette link til en kollega

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA